Cigaretrøgning på cellulært niveau: Mutationer, reparation og iltning

Kræftfremkaldende stoffer i cigaretrøg

Cigaretrøg indeholder >70 kendte kræftfremkaldende stoffer (PAH'er, N-nitrosaminer, aromatiske aminer, metaller). Disse fordeles via det oxygenerede blod til alle celler i kroppen.

Generel cellulær skade

DNA-mutationer

Kræftfremkaldende stoffer binder til DNA (DNA-addukter), forårsager mutationer. US Dept. of Health & Human Services (2008): Rygning forstyrrer normal celleopdeling (mitose), ændrer gener. Mutationer kan bestå op til 20 år efter rygeopbrud.

Hæmmet celleparation

Celler reparerer skader kontinuerligt. Rygning reducerer antioxidanter i blod → akkumulation af beskadigede/døde celler. Medfører præmatur ældning (gennemsnit 10 år livstidstab – Biology-online).

Iltningsforstyrrelse og immunpåvirkning

• CO binder irreversibelt til hemoglobin (karboksyhemoglobin) → færre ilttransportørere.
• Neutrofiler (hvide blodlegemer) i lungerne mister motilitet, "sidder fast" i kapillærer → nedsat immunforsvar og iltning (New England Journal of Medicine).

Konsekvenser

Cellulære forstyrrelser er grundlaget for: lungekræft, KOL, hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde, præmatur hudaldring, sårhelingsforstyrrelser, ufrugtbarhed.

Budskab

Hver cigaret påvirker milliarder af celler. Rygeopbrud stopper skaden – men nogle mutationer forbliver.