Aminosyrer til ADHD-behandling: Tryptofan, tyrosin og komplekse behandlingsformer

ADHD kennzeichnet sig ved forstyrrede neurotransmitterniveauer. Stimulerende medicin er standard, men aminosyrer viser potentiale (Wang et al., 2010, J Nucl Med). Kvalificeret faglig rådgivning er altid nødvendig.

Teori: Puls, neurotransmittere og aminosyrer

Lav puls forbundet med ADHD/aggression (Zepf m.fl., 2009). Puls påvirkes af neurotransmittere → mål for undersøgelse. Aminosyrer kan opføre sig som/forme neurotransmittere → involveret i ADHD.

Proces: Tryptofan-udtømning

Hurtig udtømning af tryptofan → ↓ serotonin-transmission → ↓ puls (Zepf m.fl.). Desuden: optagelse/nedbrydning af dopamin/serotonin forstyrres (Oades m.fl., 2008).

Aminosyretyper

• Tryptofan-nedbrydere: Sænker serotonin, sænker puls, øger ADHD-adfærd hos drenge (Zepf-studie). Tryptofan påvirker serotonin-funktionen.
• Tyrosin: Forstadie til dopamin (Kolb & Whishaw, 2003). Fra mad, lille nok til at passere fordøjelse og nå axonterminalen → effektiv.
• Suppleringsblanding (aminosyrer): Viste signifikant forbedret opmærksomhed, visuelle/auditive reaktioner ved ADHD (Curtis m.fl., 2008, J Alt Med).

Overvejelser: Flere modaliteter nødvendige

Curtis m.fl.: ADHD forklares af prænatale, sociale, udviklingsmæssige, ernæringsmæssige, miljømæssige faktorer → behandles i overensstemmelse. Grundig tilgang: ernæring, farmakologi, miljø, psyko-socialt.

Rotte-modeller

ADHD-rotter (ikke håndteret før pubertet) havde flere excitatoriske aminosyrer end forladte rotter (Ruocco m.fl., 2009). Fysisk håndtering reducerede excitatoriske aminosyrer → miljøpåvirkning på neurokemi.

Konklusion: Aminosyrer (tyrosin, tryptofan-blanding) viser potentiale som supplement til ADHD-behandling, men kan ikke stå alene. Flere tilgange er nødvendige.