Striatal dopamin: Hjernens belønnings- og motor-system

Dopamin: signalstof fra hjernen/kroppen. Striatum: hjerneregion hvor dopamin virker. Forstyrrelser → Parkinsons, skizofreni, afhængighed, anormal belønningssøgen adfærd.

Striatum anatomi

To gråsubstans-arealer: caudatum og putamen (adskilt af hvid substans). Del af basale ganglia (frivillig bevægelse, øjenbevægelse, kognition). Input fra: sensorimotor/premotor cortex, frontale øjenfelter, intralaminære thalamin-kerner, substantia nigra, amygdala, hippocampus, midbrain raphe-kerner.

Dopamin

Catecholamin-neurotransmitter, nøglen til bevægelsesregulation. Cellekropper i substantia nigra → projekterer til striatum. Non-striatal dopamin: nyre-proksimale tubul-celler (lokalt virkende). 5 dopamin-receptortyper i kroppen.

Dopaminerge baner

1. Mesolimbisk-mesokortikal (substantia nigra → limbisk/neocortex): belønning, afhængighed.
2. Nigrostriatal (substantia nigra → striatum): motorik.
3. Tuberoinfundibulær (hypothalamus → hypofyse-portal): hæmmer prolaktin.
4. Periventrikulær (motor-vagus): spiseadfærd.
5. Incertohypothalamisk: seksuel interaktion (tidlig fase).

Dopamin og skizofreni

Mest accepteret hypotese: Overskydende dopaminaktivitet i mesolimbisk system. Understøttes af: dopamin-antagonister = effektive antipsykotika.

Striatum, dopamin og bevægelsesforstyrrelser

Parkinsons: Degenerering af dopamin-neuroner i substantia nigra → ubalance dopamin/acetylcholin i striatum. Huntingtons: Neuron-tab i andre hjernearealer.