Dampinhalation ved sinusitis: Virker det? Beviser, risici og anbefalinger

En udbredt men omstridt behandling

Dampinhalation anbefales ofte i patientebrochurer i USA, Holland og UK. Teorien: damp løser slim og fremmer dræning. Men hvad siger evidensen?

Hovedresultater fra kliniske studier

Ingen målbart effekt på næsepasage (JAMA 1994)

68 forkølede klinikansatte randomiseres til 1 times damp vs. stuetemperaturluft. Ingen signifikant forskel i nasal resistens (mål for luftstrømsmodstand) mellem grupperne.

Betydelig forbrændingsrisiko (Br J Gen Pract 2012)

Analyse af hollandske brændecentre: gennemsnitligt 3 indlæggelser/år på grund af dampforbrændinger – mest børn. Flere krævede hudtransplantation. Direkte omkostninger: ~$127.000/år.

Ingen symptomlindring (BMJ 2013)

Randomiseret studie med 3 grupper (paracetamol, ibuprofen, begge) ± damp. Damp gav ingen ekstra symptomlindring. Lille, men signifikant risiko for lette forbrændinger i damp-gruppen.

Kochrane Review (2013) – splittet bevis

6 studier analyseret: 3 viste ingen fordel, 3 viste fordele. Ingen viste skade. Konklusion: "Beviset er utilstrækkeligt til at anbefale eller afråde damp fra. Yderligere forskning nødvendig."

Praktiske anbefalinger

• Hvis du bruger damp: Gør det sikkert – ingen kogende vand, hold børn væk, brug elektrisk fordamper snarere end skål.
• Alternativer med bedre bevis: Saltvandsnæsevanding, nasale kortikosteroider, orale dekongestiva (kortvarigt), væske, forhøjet hovedende.
• Søg læge hvis: Symptomer >10 dage, feber, forværret hovedpine/ansigtssmerter ved bøjning, svær åndedræt.

Konklusion

Dampinhalation er ikke en evidensbaseret standardbehandling. Det kan give subjektiv lindring for nogle, men risikoen for forbrændinger – især hos børn – er reel. Prioritér behandlinger med stærkere bevisgrundlag.