Sovemedicin – typer, virkning og risici

Marked og brug

9 mio. amerikanske voksne bruger receptpligtige sovemidler; >40 mio. recepter årligt. Zolpidem (Ambien) salg >2,8 mia. USD (2011), Eszopiclon (Lunesta) 912 mio. USD.

Sovepiller virker – men kun kortvarigt

Effektive ved stress, jetlag. Langvarig brug: problemer. Ældre midler (barbiturater, langvarige benzodiazepiner, opiater, chloralhydrat) udfased pga. højt afhængighedspotentiale og alvorlige bivirkninger.

Benzodiazepiner

Klonazepam, temazepam: effektive <1 måned. Tolerance/afhængighed udvikles ofte. Laveste dosis, skiftende dosering (hver 2.-3. nat) reducerer risiko. Rebound-søvnløshed ved afsætning.

Ikke-benzodiazepiner (Z-præparater) – typisk sikrere

Zolpidem, eszopiclon: vist effekt på søvnlatens, vækning i natten, dagsymptomer i <6 mdr uden åben tolerance. Men: parasomnier, amnesi, psykologisk afhængighed. Ingen vedvarende forbedring efter afsætning.

Andre midler brugt off-label

• Antihistaminer (diphenhydramin): bivirkninger hos ældre (urinretention, forværret glaukom, svimmelhed), dagsøvnighed.
• Antidepressiva (trazodon, quetiapin): søvnighed som bivirkning, men manglende evidens for effekt, komplekse bivirkninger.

Nye målfrettede midler

• Ramelteon (Rozerem): Melatonin-agonist (MT1/MT2). Lavere fald/forvirringsrisiko, men lav styrke, dyrt.
• Suvorexant (Belsomra): Orexin-antagonist (blokerer vågenhed). FDA-godkendt 2014. God bivirkningprofil initialt, men post-markeds: amnesi, angst, hallucinationer, parasomnier. Undgå ved leversygdom, visse interaktioner (digoxin, antibiotika, antiepileptika).