Internaliserende adfærd: tjekliste til børn

Internaliserende adfærd henviser til en bred klasse, hvor børn retter følelser og indreoplevelser indad. Det kontrasteres til eksternaliserende adfærd (udvendig udtryk via kriminel/aggressiv adfærd), ifølge "Journal of Child and Adolescent Psychiatric Nursing."

Psykolog Thomas Achenbach udviklede flere udbredte skalaer (papir/blyant), som rådgivere, psykologer, klinikere og forskere bruger til at identificere og måle problemadfærd hos børn. Disse spørgeskemaer – f.eks. Child Behavior Checklist (CBCL) – indeholder over hundrede problemadfærd. I nogle versioner vurderer børn sig selv; i andre forældre eller lærere. CBCL-måler alvorlighedsgraden af tre klasser af internaliserende adfærd: tilbagetrækning, somatisk og angst/deprimeret adfærd.

Tilbagetrækning

Ni elementer angiver tilbagetrækning, herunder items, der måler, om barnet: foretrækker at være alene, vil ikke tale, sulker, stirrer, er hemmeligholdende, trist, genert, trukket tilbage eller underaktiv. Børn, der scorer over 98. percentile ift. alders-/kønsbaserede normer, kan have klinisk signifikante tilbagetrækning. Høje scoret anses for at være i overensstemmelse med undvigelsesforstyrrelse (US Department of Health).

Somatiske klager

Subskalaen indeholder ni items: svimmelhed, træthed, smerter, hovedpine, kvalme, øjneproblemer, udslæt/hudproblemer, mavesmerter/kramper, opkastning/andre somatiske problemer. Børn med kroniske sygdomme (f.eks. astma) scorer ofte højt (Psychosomatic Medicine). US Health indikerer, at høje scoret svarer til somatiseringstilstand.

Angst/deprimeret

Denne subskala svarer til symptomer i overensstemmelse med flere mulige diagnoser: generaliseret angst, major depression, dystymi (US Department of Health). Items bedømmer ensomhed, skyld, værdiløshed, nervøsitet, frygt, mistænkelighed, forvirring, selvbevidsthed, tristhed. Yderligere items evaluerer gråd og perfektionisme. Kliniske scoret indikerer ikke nødvendigvis psykiatrisk diagnose, men antyder problemer i følelsesmæssig funktion og behov for fuld klinisk evaluering.