Mekanismen bag menneskelig indånding: Trin-for-trin fysiologi af at ånde ind

1. Middelhavet sammentrækker sig: Det kuppelformede middelhav flattedes og bevæger sig nedad, hvilket forøger den vertikale thorakale dimension.
2. De eksterne intercostale muskler sammentrækker sig: Ribben løftes og roterer udad (håndtag- og pumpehåndbevægelser), brystbevet bevæger sig anterior – udvider den anteroposteriore og laterale thorakale dimension.
3. Thorakalhulrummets volumen stiger: Intrapulmonal (alveolær) tryk falder under atmosfærisk tryk (subatmosfærisk, ~ -1 til -3 cm H₂O).
4. Luft strømmer ind: Ned ad trykgradienten gennem næse/mund → farynx → larynx → trakea → bronkier → bronkioler → alveoler.
5. Gasudveksling: Ilt diffunderer over alveolær-kapillært membran ind i pulmonal kapillærblod (binder til hemoglobin); kuldioxid diffunderer fra blod ind i alveolerne for at blive udåndet.

Udånding er typisk passiv i hvile (elastisk retraktionskraft af lunger/brystkasse) men bliver aktiv under fysisk aktivitet (interne intercostale muskler, abdominalmuskler).