Hvorfor stressreaktioner forskellig: Personlighed, historie og coping-ressourcer

Individuel variation er normen

Identiske stressors udløser ganske forskellige reaktioner. Den transaktionelle model (Lazarus & Folkman) forklarer dette via:

Primær vurdering

Er begivenheden irrelevant, positiv eller stressende? Hvis stressende: skade/tab, trussel eller udfordring?

Sekundær vurdering

Hvad kan jeg gøre? Coping-muligheder → opfattet kontrol → emotionel/fysiologisk respons.

Vigtige determinanter for reaktionsstil

Faktor	Indflydelse på stressreaktivitet
Personlighed (Big Five)	Neuroticisme ↑ trusselsvurdering; Samvittighed ↑ problemfokuseret coping; Ekstraversion ↑ social support søgen
Tidlig livsadversitet	ACEs rekalibrerer HPA-akse → hyper- eller hypo-reaktivitet
Coping-repertoire	Tilnærmelse (planlægning, omvurdering) vs. undgåelse (fornægtelse, stoflid)
Socialt netværk	Puffrer cortisolrespons; ↑ robusthed
Sundhedsstatus	Kronisk sygdom, søvngæld, træningsniveau modulerer reserve
Kulturelle / kønsnormer	Former udtryk (somatisering vs. emotionel afsløring)

Almindelige reaktionsklynger

• Fight/Flight: Sympatisk bølge → takykardi, hypervågenhed, vrede.
• Freeze/Fawn: Dorsal vagal nedlukning → dissociation, underordning, somatiske symptomer.
• Tend-and-Befriend: Oxytocin-medieret tilknytning (hyppigere hos kvinder).

Opbygning af adaptiv kapacitet

• Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) → ↓ amygdala reaktivitet.
• Kognitiv restrukturering (KBT) → omvurderingsfærdighed.
• Motion → ↑ BDNF, ↓ inflammatorisk tone.
• Søvnhygiejne, ernæring, meningsfuld sammenhæng.