Hvilke fysiske reaktioner opstår der, når stresshormoner frigives til blodbanen?

1. Øget puls og blodtryk: Stresshormoner får hjertet til at slå hurtigere og blodkarrene til at trække sig sammen, hvilket fører til forhøjet blodtryk. Dette skyldes, at stresshormoner forbereder kroppen på en "fight or flight"-reaktion, som kræver øget blodgennemstrømning til muskler og organer.

2. Øget vejrtrækningsfrekvens: Stresshormoner øger også vejrtrækningshastigheden og dybden, bringer mere ilt ind i kroppen og forbereder musklerne til handling.

3. Udvidede pupiller: Stresshormoner får pupillerne til at udvide sig, hvilket tillader mere lys at trænge ind i øjnene og forbedre synet under dårlige lysforhold.

4. Svedende: Stresshormoner stimulerer svedkirtlerne, hvilket fører til sved. Dette hjælper med at køle kroppen ned og forhindre, at den overophedes under "fight or flight"-reaktionen.

5. Øget muskelspænding: Stresshormoner får musklerne til at spænde op, hvilket giver kroppen ekstra styrke og forbereder den til fysisk aktivitet.

6. Nedsat fordøjelse: Stresshormoner leder blodgennemstrømningen væk fra fordøjelsessystemet og mod de muskler og organer, der er nødvendige for "fight or flight"-reaktionen. Dette kan føre til nedsat fordøjelse og maveproblemer.

7. Forhøjede blodsukkerniveauer: Stresshormoner forårsager frigivelsen af ​​glukose i blodbanen, hvilket giver kroppen energi til "kæmp eller flugt"-reaktionen.

8. Øget årvågenhed og fokus: Stresshormoner kan skærpe mentalt fokus og årvågenhed og hjælpe individet til at reagere hurtigt og effektivt på stressfaktorer.

9. Nedsat immunfunktion: Kronisk stress kan undertrykke immunsystemet, hvilket gør individet mere modtageligt for infektioner og sygdomme.

10. Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde: Langvarig eksponering for stresshormoner kan øge risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, såsom hjerteanfald og slagtilfælde, på grund af den belastning, de belaster hjerte og blodkar.