Kriseintervention: Forståelse af faser og supportsystemer

Hvad er kriseintervention?

Kriseintervention, en kortsigtet hjælpe-strategi, anbefales i mange traumatiske omstændigheder såsom voldtægt, alkoholmisbrug, skilsmisse, jobtab, ludomani og partnervold. Effektiv kriseintervention involverer en række enheder, herunder politi, sociale institutioner, skoler, familie og venner, afhængigt af krisens natur, for at give vurdering og support på en effektiv og omsorgsfuld måde. Intervention kan hjælpe med at facilitere heling for ofre og deres nærmeste. Dem, der står overfor en krise, kan vilkårligt acceptere bistand, mens andre kan resentre behovet for det.

Hvad er en krise?

En krise er et vendepunkt i livet forårsaget af en traumatisk begivenhed, der signifikant påvirker offerets følelsesmæssige tilstand. Almindelige problemløsningsfærdigheder er utilstrækkelige til at løse en krise. Den er midlertidig og kan påvirke individer forskelligt. Der er fem dele af en krise: den farlige begivenhed; den sårbare tilstand, som inkluderer offerets reaktion; den udløsende faktor, der belaster offerets coping-evner; den aktive krisetilstand, som inkluderer sammenbrud af coping-evner; og reintegration, som er en retur til offerets normale tilstand efter begivenheds-evaluering og coping-udvikling.

De tre faser af kriseintervention

Fase 1: Psykologisk førstehjælp

Den første fase af kriseintervention involverer "psykologisk førstehjælp." Handle hurtigt og medfølelsesfuldt. Forklar interventionsreglerne og opmuntr offeret til at deltage. Etabler en behagelig, tillidsfuld relation med og kommuniker empati for offeret, og få information om begivenheden. Få også offeret i sikkerhed, og kalde medicinsk hjælp, hvis nødvendigt. Iværksæt offerets grundlæggende behov for mad, bolig og tøj, og giv information om relevante lokale ressourcer som psykisk sundhedsinstitutioner, sikkerhed og boligtilbud.

Fase 2: Behovsvurdering

Den anden fase af kriseintervention involverer behovsvurdering. Terapeuter og andre fagfolk bestemmer, hvordan krisen har påvirket offeret, og hvilke tjenester, der bedst vil bistå i offerets genopretning. Er offeret selvmordsfarligt? Er offeret depressivt? Har offeret vanskeligheder med at koncentrere sig i skole eller arbejde? Denne fase adresserer disse typer spørgsmål for at bistå i udviklingen af en handlingsplan for at hjælpe offeret med at bevæge sig forbi krisen og mod en fornemmelse af normalitet.

Fase 3: Genopretnings-intervention

Den tredje fase af kriseintervention kaldes genopretnings-intervention. I denne fase hjælper støttende institutioner og individer offeret med at genopbygge sit præ-krise-liv. Gennem terapi gives offeret værktøjer, såsom coping-færdigheder og forøget selvværd, for at hjælpe ham/hende med bedre at håndtere potentielle fremtidige kriser og leve et sundt liv langsigtet. Dette trin kan tage lang tid, mens offeret håndterer vedvarende problemer stammende fra krisen.

Konklusion

Kriseintervention er struktureret, tidsbegrænset og målfokuseret – designet til at stabilisere og genopbygge, ikke bare lindre symptomer.