Forståelse af de fire store personlighedsteorier

Hvad er en personlighed?

En personlighed er en etableret, unik måde at opføre sig på, behandle og fortolke information, samt føle og reagere på stimuli. Personligheder spiller en stor rolle i at definere, hvem individer er i deres egne perspektiver og i andres perspektiver. Videnskabsmænd er usikre på, om personlighed er en lært egenskab eller om den kan arves genetisk fra familiemedlem til familiemedlem; der kan være en mulighed for, at begge er sandt. I dag har psykologer identificeret fire grundlæggende personlighedsteorier.

De fire teorier

1. Træk-teorien (Trait Theory)

Personlighedstræk-teoretikere argumenterer for, at personligheden bestemmes af et antal faste, relativt uforanderlige træk. Nogle teoretikere tror, at der er tusinder af forskellige træk. Andre moderer, at der kun er tre træk: psychotisme, neuroticisme og intro-/ekstraversion. Andre modeller, som "Big 5"-modellen, antyder, at fem træk omfatter alle menneskelige personligheder, og at personer bevæger sig inden for spektrumet af hvert træk. De "Big 5" træk er: åbenhed, neuroticisme, ekstraversion, samvittighed og tilpasningsevne (agreeableness).

2. Psykoanalytisk teori

Den psykoanalytiske teori blev udviklet af Sigmund Freud. Freud hævdede, at personligheder består af både bevidste og underbevidste mentale kræfter. Den bevidste mentale kraft kaldes Id. Id er en kraft, individer er bevidste om, og den kontrolleres af det, Freud kaldte "lystprincippet." Den underbevidste mentale kraft kaldes Ego. Ego bruger minder til at bestemme dele af personligheden og opererer ved "virkelighedsprincippet." Endelig er den ubevidste kraft Super-Ego. Super-Ego består af ønsker, intuition og impulser, som sindet ikke er bevidst om. Dette resulterer i det, individer opfatter som dyder og moraler.

3. Humanistisk teori

Humanistiske teoretikere foreslår, at mennesker af natur er gode. Personligheder bestemmes af indsatser for at nå selvopfyldelse og konsistens med verden omkring individerne. Humanister ønsker at fremme positive selvkoncepter. Negative personligheder opstår kun, fordi der er en kløft mellem selvkonceptet og livserfaringerne. Det skaber angst, stress og lav selvværd. Humanister tror også, at der er grundlæggende menneskelige behov, der bestemmer personligheder. Behovene er stigende i vigtighedsorden, men ét niveau kan ikke opnås før det foregående. Behovene inkluderer: fysiologiske, sikkerhed, tilhørsforhold, ærbødighed og til sidst selvaktualisering.

4. Socio-kognitiv teori

Socio-kognitive teoretikere argumenterer for, at personligheder er direkte resultater af personlige historier og fortolkninger. Fordi disse kun kan opleves individuelt, har personer helt unikke personligheder, og ingen to er ens. Koncepter som self-efficacy (selv-effektivitet) er almindelige inden for socio-kognitiv teori, og Julian Rotters teori om "locus of control" (kontrolbeliggenhed) hævder, at et persons fokus på eksterne eller interne forekomster i stor grad bestemmer den persons personlighed.

Perspektiv

Ingen enkelt teori forklarer personligheden fuldstændigt. Moderne psykologi integrerer ofte elementer fra flere teorier for en mere nyanceret forståelse.