Insomniens historie: Fra oldtidens beskrivelse til moderne begreb

Insomni er kendt fra oldtiden, men terminologien udviklede sig.

Vigtige historiske milepæle

• 2. århundrede e.Kr.: Aretaios af Kappadokien (græsk læge) beskrev »agrypnia« (ἀγρυπνία = søvnløshed) som en distinkt lidelse med fysiske/mentale konsekvenser.
• 17. århundrede: Thomas Willis (engelsk læge, neuroanatom-pioner) prægede det latinske ord »insomnia« (in- + somnus = »ingen søvn«) i De Anima Brutorum (1672).
• 19. århundrede: Klassificeringsfremskridt (Macnish, Hammond) skelnet insomni fra »nervøs udmattelse«.
• 20. århundrede: EEG (1930'erne) muliggjorde søvnarkitektur-studier; benzodiazepiner (1960'erne) revolutionerede behandling; ICSD-klassifikationer (1990, 1997, 2005, 2014) standardiserede diagnose.
• DSM-5 (2013) / ICD-11 (2019): Insomni-lidelse = utilfredshed med søvnkvalitet/mængde + dagsfunktionsforringelse ≥3 mdr, 3×/uge, trods tilstrækkelig mulighed.

Udvikling af forståelsen

Fra humoral ubalance → nervøs udmattelse → psyko-fysiologisk hyperarousal-model (nuværende). Nu anerkendt som en 24-timers lidelse med hyperarousal (kognitiv, somatisk, kortikal) med tovejs-forbindelser til depression, angst, kardiometaboliske sygdomme.

Behandling: KVT-I (førstevalg), derefter farmakoterapi hvis nødvendigt. Ikke en modern opfindelse – bare bedre forstået.