Melatonin til søvn: Fordele, risici, dosering og hvem der bør undlade det

Melatonin er "mørke-hormonet" – endogent afskilt fra binyrebarken for at signalere nat. Supplementer (syntetiske) bruges bredt til cirkadianske rytmeforstyrrelser og insomnia.

Bevisede fordele

• Jet lag: 0,5–5 mg ved destinations-sengetid → hurtigere tilpasning.
• Forsinket søvnfase: Lav dosis (0,3–0,5 mg) 1–2t før ønsket sengetid.
• Skiftearbejde: Tidspunkt kritisk; moderat fordel.
• Ældre (lavt endogent melatonin): 1–2 mg kan forbedre indsøvning/vedligeholdelse.
• Antioxidans/immunitet: Mekanistisk data; kliniske udfald uklar.

Begrænsninger

• Ikke et sovemiddel – induserer ikke søvn som hypnotika.
• Svag til primær insomnia uden for cirkadiansk misalignment.
• Høje doser (>3 mg) forårsager ofte næste-dag-dåsighed, livlige drømme.

Risici og kontraindikationer

• Medicininteraktioner: Antikoagulantia, antikonvulsiva, diabetes-medicin, immunundertrykkende, kontraceptiva (CYP1A2).
• Graviditet/amning: Utilstrækkelig sikkerhedsdata – undgå.
• Børn: Kun under børnelægevejledning; ikke for <3å. Adfærdsmæssig søvntræning først.
• Autoimmun/epilepsi: Teoretisk immun-stimulerings-risiko.

Klog brug

• Laveste effektive dosis: 0,3–1 mg (fyologisk område).
• Tag 30–60 min før målrettet sengetid.
• Brug kortvarigt (uger) eller intermittent – ikke natligt i år uden gennemsyn.
• Vælg USP/NSF verificerede mærker (indholds-nøjagtighed varierer vildt).

Melatonin er et cirkadiansk værktøj, ikke en søvnpille. Brug det præcist.