Støtte til tenagere med borderline personlighedsforstyrrelse: En guide for forældre

Borderline Personlighedsforstyrrelse er en svær at behandle forstyrrelse, der kan vrede havoc på alle, der elsker den ramte. Tenagere med symptomer er ekstremt udfordrende, da de har normal tenårs-angst og hormoner udover alvorlig sygdomsadfærd. Der findes skridt du kan tage for at gøre livet lidt nemmere for dig, din familie og din teenager med diagnostikken.

Håndtering af din teenager med BPD

1. Trin 1 – Uddannelse: Lær om BPD. Karakteriseret af: frygt for forladelse, selvmordstrusler/gestus, ustabilt selvbillede, sort/hvid tænkning, vredeproblemer, kronisk tomhedsanselse, impulsivitet. Nogle symptomer overlaper med normal tenårsprofil, men er markant værre ved BPD. Fuld symptomerliste: DSM-IV TR under personlighedsforstyrrelser (bibliotek, boghandel, online).
2. Trin 2 – Vurdering og støtte: Vurder din teenager baseret på observationer og historie. Hvis han passer profilen, søg støtte. Husk, at normale tenårsproblemer kan ligne BPD – få hjælp fra dem der forstår. Kontakt lokalt National Alliance for the Mentally Ill eller kommunalt psykiatriskt center.
3. Trin 3 – Kommunikation: Fortæl din teenager dine følelser om hans adfærd (vær specifik) og vær klar over, at du hører hans følelser. Forsøg IKKE at løse hans problemer – du vil blive trukket ind i unødvendigt kaos og blive nyt mål for hans vrede/udbrud.
4. Trin 4 – Grænser: Sæt grænser som for enhver teenager, men vær endnu mere konsekvent og hold dem. Eksempel: ved verbalt misbrug som du har advaret mod, må du IKKE tale med ham – så hold dit ord.
5. Trin 5 – Beroligelse: Berolig ham om, at du stadig er der, selv når grænser holdes. Eksempel: fest han må ikke på pga. adfærd. Sig: "Du må ikke på festen, men jeg elsker dig alligevel og vil overveje fremtidige fester, hvis du følger reglerne." Da BPD-ramte kæmper med forladelsesangst og sort/hvid tænkning, har de brug for konstant sikkerhed på, at du forbliver stabil og tilstedeværende.
6. Trin 6 – Fokus på adfærd, ikke følelser: Ved græncesætning: diskuter ADFÆRD, ikke følelser. Observér handlinger og konsekvenser, bed om specifikke, målbare ændringer. Reager IKKE på emotive udbrud, ikke argumentér. Jo mere saklig og konkret, jo mere succes.