Forstå humørstabilisatorer: Fordel og bivirkninger

Hvad er humørstabilisatorer?

Begrebet "humørstabilisator" beskriver lægemidlets effekt snarere end en specifik medikamenttype (som antidepressiva). De anvendes ikke til minutvise humørsvingninger, men for at give balance ved intense humørsvingninger. De behandler primært mani – en tilstand med høj energi og lyst til nogle gange farlige aktiviteter.

Lithium

• Lithium er et naturligt stof, der længe har været anvendt som humørstabilisator. Dens egenskaber ligner natriums. Lithium regulerer natriumstrømmen i celler. Bivirkninger kan være ekstrem tørst, vægttab og hyppig vandladning. Ved høje doser eller langvarig behandling kan det skade nyrene.

Atypiske antipsykotika

• Atypiske antipsykotika som Risperdal bruges også til psykiatriske tilstande med mani (schizofreni, bipolar lidelse). De virker ved at binde til serotonin- og dopaminreceptorer – to neurotransmittere, der styrer humør og velvære. Almindelig bivirkning er vægtøgning. Patienter med diabetes bør overvåge vægt. Søvnighed og nedsat seksuel lyst forekommer også.

Antikonvulsiva

• Antikonvulsiva bruges ofte som humørstabilisatorer. De dæmper nervesystemet ved at styre natriumniveauet i plasmamembranen. Eksempel: Depakote (primært til epilepsi). Epileptikere har overstimulerede hjernerceller, der forårsager anfall. Depakotes evne til at styre celleopladning dæmper også maniske symptomer. Bivirkninger vedrørende dæmpet nervesystem: svimmelhed, kvalme, træthed, søvnighed.

Antidepressiva

• Bipolare patienter modtager ofte antidepressiva i kombination med humørstabilisatorer, da de gennemgår cykler af både mani og alvorlig depression. De løfter humøret ved at styre, hvordan humørrelaterede neurotransmittere som serotonin modtages i hjernen. Nogle antidepressiva kan udløse mani ved fejlagtigt indtag; andre kan øge selvmordstanker hos børn.