Effektive adfærdsmodificeringsteknikker: En omfattende guide

Identifikation

Det velkendte udsagn "man kan ikke lære en gammel hund nye tricks" gælder lige så meget for mennesker som for hunde. At bryde gamle vaner og lære nye kan være en udfordring i enhver alder. Adfærdsmodificeringsmetoder er designet til at forenkle processen med at lære nye adfærdsmønstre ved at adressere de trin, der er nødvendige for at skabe nye vaner.

Adfærdsmodificeringsmetoder bygger på brug af positiv og negativ forstærkning som middel til at udvikle nye adfærdsmønstre eller vaner. Teorien bag denne tilgang blev udviklet i midten af 1900'erne af en amerikansk adfærdsforsker ved navn B.F. Skinner. Hans teori om operant betingelse dannede fundamentet for moderne adfærdsteoretiske teorier. Adfærdsmodificeringsterapier bruges til at behandle et antal mentale lidelser, nogle af hvilke inkluderer angstlidelse, opmærksomhedsdeficit/hyperaktivitetsforstyrrelse og tvangsforstyrrelse.

Formning af adfærd (Shaping)

At tilegne sig en ny adfærd eller vane er en læringsproces, hvor gamle adfærdsmønstre erstattes med nye. Denne læringsproces er en gradvis, hvor små ændringer foretaget på en konsistent basis resulterer i et nyt sæt adfærdsmønstre, der former en ny vane. Formning af adfærd involverer at foretage små, inkrementelle ændringer, med en belønning givet for hver ændring langs vejen. Belønninger bruges som positive forstærkninger og virker for at forme en persons motivation mod en bestemt opgave.

Adfærdsændringsproces

Den transteoretiske model for adfærdsmodificering ser adfærdsændring som en fem-trins-proces, der fokuserer på, hvor klar en person er til at ændre. Pre-kontemplation, kontemplation, forberedelse, handling og vedligeholdelse er de fem stadier i denne model. Fremskridt mod forandring vil variere, afhængigt af, hvor bestemt en person er til at inkorporere nye adfærdsmønstre. En bestemt person kan springe stadie en, to og tre over og starte med at handle på de ændringer, der skal foretages, mens nogen, der ikke er så bestemt, kan bruge mere tid på stadier en, to og tre, før de faktisk gør en indsats.

Recidivforebyggelsesmetode

Adfærdsændring kan være en udfordrende proces, især når gamle vaner er blevet indprentet over tid. At anticipe svage punkter eller betingelser, hvor en person mest sandsynligt recidiverer til gamle adfærdsmønstre, hjælper med at opretholde, hvad fremskridt der er gjort mod forandring. En gang en person kender de områder, hvor han er mest sårbar, kan planer til at undgå recidiv laves på forhånd. Denne tilgang – kaldt recidivforebyggelsesmodellen – kan bruges sammen med de mere traditionelle adfærdsmodificeringsmetoder som en støttende strategi til at eliminere gamle vaner.

Adfærdskontrol

Teorien om ræsoneret handling er en adfærdsmodificeringsmetode, der fokuserer på, hvad en persons intention er for at gøre en ønsket forandring. Selv-forventninger og andres forventninger virker for at forme, hvad en persons intention kan være. Hvis en ønsket forandring er noget, der forventes, er der mindre plads til tvivl i forhold til, om en person er i stand til at gøre den forandring. I virkelighed øges en persons sans for adfærdskontrol, jo højere disse forventninger bliver.