Begrænsninger ved adfærdsmodifikationsteori: En kritisk analyse

Darwin

• Skinner antog, at darwinismen var rigtig, og at mennesker udviklede sig som væsner interesseret i overlevelse – undgåelse af smerte og stræben efter lyst. Mennesker ses blot som komplekse maskiner, der er forudsigelige og let programmerbare.

Frihed

• Mest radikal fordømmer Skinners tilgang menneskets frie vilje og hævder, at mennesker blot er en bunt nerveendinger. Det er roden til alle modsætninger mod behavioristisk skole.

Sind

• Den behavioristiske idé hævder, at sindet blot er en lystsøgende apparat. Der findes ingen reel ræsonneringsproces ud over styrken af ens begæringer. Det har været en af de mest modstandsdygtige kritikker, da Skinner afviste, at et menneske nogensinde ville gøre noget af andre grunde end smerteundgåelse.

Dyd

• Givet ovenstående findes der intet som dyd. Lyst og smerte bliver de eneste kriterier for gode eller dårlige handlinger. Derfor bygger behaviorisme på at belønne gode handlinger og straffe dårlige. Disse belønninger og straffe påvirker ikke den frie vilje (da den ikke findes), men programmerer det menneskelige dyr til at reagere positivt på ønsket adfærd og negativt på uønsket adfærd.

Tyranni

• Dette betyder, at der må være en instans, der beslutter, hvilke handlinger der er ønskelige og hvilke der ikke er. Denne beslutning vil blive gennemsat gennem relevant og passende konditionering. Skinner hævdede, at moderne videnskab var den sande afgører af, hvad der er godt eller ondt.