Identificering af samværende lidelser: En omfattende guide

Hvad er samværende lidelser?

En patient har en samværende lidelse (co-occurring disorder), når de er afhængige af stoffer og/eller alkohol samtidig med at de har et emocionelt eller psykiatrisk problem. Ifølge New York State Office of Alcoholism and Substance Abuse Services har 37% af alkoholmisbrugere og 53% af stofmisbrugere mindst én mental lidelse. Psykiatriske problemer kan falde inden for: humørforstyrrelser, angstlidelser, psykoiske lidelser og personlighedsforstyrrelser. At vurdere en klient for samværende lidelser er afgørende, da en ikke-behandlet psykiatrisk problem kan hindre genoptræning fra stofafhængighed.

Trin til vurdering

1. Gennemgå klientens historie. Vurder nuværende og fortidige symptomer: selvmordstendenser, depression, angst, paranoia, impulsivitet m.fl. Ifølge University of South Florida's Department of Mental Health Law and Policy bør man også vurdere fortidige behandlinger og "mønstre af fornægtelse og manipulation". Vedrørende stofbrug: indsamling oplysninger om stofvalg, andre midler (inkl. receptpligtige), hvornår/hvordan misbrug sker, behandlingshistorik, årsager til brug, debutalder, hyppighed, afholdsperioder og mønstre.
2. Vurder det fulde spektrum af psykologiske problemer. Se på symptomer på både mental sundhed og stofmisbrug. Vurder, hvordan mental sundhed påvirker stofmisbrug og omvendt, og tag hensyn til tidslinjen for begge. Overvej også: interpersonelle relationer, medicinsk status, sociale/familiære relationer, familiens historie af mental sundhed og stofmisbrug, udviklingshandicap og strafferetlig status/historik.
3. Læg fundamentet for behandlingsplanlægning. Der findes fælles problemer for hver specifik samværende lidelse. Affektive lidelser: ofte langvarig alkoholinntagelse med fysiske/sociale problemer; ofte op til en måneds afhold efter behandling. Psykoiske lidelser: mere disruptive i gruppeterapi. ADHD: dårligere respons på alkoholbehandling; to undergrupper (psykopatisk personlighed vs. adfærd) – sidstnævnte responderer typisk bedre.