Forståelse af udfordringer i rådgivningsteknikker: En terapeuts perspektiv

Udfordringer i terapeutisk kommunikation

The Substance Abuse and Mental Health Services Administration (SAMHSA) opfatter tolv traditionelle terapier, herunder psykoterapi, kognitiv-adfærdsterapi og klientcentreret terapi. De fleste terapier involverer rådgivning eller kommunikation mellem en terapeut og en klient, og de fleste terapeuter ansætter mange af de samme teknikker til effektiv kommunikation, uanset hvilken type terapi de praktiserer. Udfordringer kan opstå for terapeuten ved brug af nogle af disse rådgivningsteknikker.

Hovedteknikker og udfordringer

Spørgeteknik (Questioning)

At stille spørgsmål til klienten er en nødvendig kommunikationsteknik. Udover spørgsmål for at få generelle personlige oplysninger, vil rådgiveren spørge klienten om det fremtrædende problem. Modstand mod spørgsmål kan opstå tidligt i terapiens forløb, især hvis klienten ikke frivilligt søger hjælp og føler sig tvunget til at deltage. Rådgiveren kan måske overvinde denne modstand ved at stille åbne spørgsmål (spørgsmål, der kræver mere end et ja/nej svar) og lytte opmærksomt, respektfuldt og empatisk til klientens svar.

Aktiv lytning (Listening)

Aktive lytningsteknikker inkluderer kropssprog, stemmelyd og verbale svar. Kropssprog og tone er vigtigere end rådgiverens verbale svar. Klienter læser mere af, hvordan rådgiveren opfører sig, end hvad rådgiveren faktisk siger. En udfordring til aktiv lytning er den klient, der babbler om emner, der ikke er relateret til hans grund for at være i rådgivning, i et forsøg på at aflede rådgiveren fra at få nyttig information. En rådgiver skal opretholde respekt og empati for klienten, men på et tidspunkt omdirigere ham tilbage til hans grund for at være der.

Refleksion (Reflecting)

Refleksion er at sige tilbage til klienten, hvad rådgiveren tror, klienten lige har sagt. Dette hjælper med at klarlægge kommunikationen for både klienten og rådgiveren. For eksempel kan en klient sige: "Jeg vil aldrig tage medicin. Jeg kender ingen, der tager medicin." Rådgiveren kan reflektere dette udsagn tilbage til klienten som: "Så siger du, at du ikke kan forestille dig at tage medicin af nogen grund?" Klienten kan udfordre refleksionen ved at give det lukkede svar: "Nej." Rådgiveren kan vælge at rulle med modstanden og gå videre til andre emner, eller omformulere spørgsmålet.

Bekræftelse (Affirming)

Klienter er i lidelse og måske ikke ofte bekræftet i deres personlige liv. Rådgivere kan bygge tillid ved at bekræfte positive klient handlinger og udsagn. For eksempel kan en klient sige: "Jeg kan ikke virke til at gøre noget rigtigt. Jeg ønsker, mine børn havde et stabilt hjem, men jeg kan ikke slutte at drikke." En rådgiver kunne bekræfte klientens ønske om at give et stabilt hjem for sine børn.

Konklusion

Effektiv terapeutisk kommunikation kræver evne til at navigere i modstand, holde rammerne, og bruge teknikker som åbne spørgsmål, aktiv lytning, refleksion og bekræftelse med empati og respekt.