Overspisning og hordersyndrom: Fælles træk og underliggende forbindelser

Overfladisk forskel, dyb lighed

På overfladen kan overspisning og hordersyndrom virke urelaterede. Dog har de to lidelser meget til fælles. De kan endda forekomme hos samme person. Ved både overspisning og hordersyndrom har den pågældende ofte en markant nedsat livskvalitet. Desuden er familiemedlemmer ofte negativt påvirket.

Overpsining defineret

Det mest åbenlyse resultat af kronisk overspisning er fedme. Personer med kompulsiv overspisning indulgere i binge-spisning, dvs. indtagelse af mad i langt større mængder end de fleste ville forbruge under lignende omstændigheder. Mens mange måske overforbruger lejlighedsvis, f.eks. i juleperioden, binge-spiser de kompulsive overspisere regelmæssigt. I modsætning til bulimi purgerer de kompulsive overspisere ikke. Kompulsiv overspisning skiller sig også fra Prader-Willi-syndrom, en barndomstilstand, hvor hjernen funktionelt er utilstrækkelig til at kontrollere appetit.

Hordersyndrom defineret

Hordersyndrom defineres som kompulsiv indsamling og opbevaring af genstande med lidt eller ingen værdi, med en uevne til at skifte sig af dem. Hordersyndrom skiller sig fra samling: samlere erhverver ligartede genstande eller genstande, der hører sammen. Samlere viser ofte stolthed over deres samlinger, mens hordersyndrom-ramte ofte lever i kaos. Hordersyndrom skiller sig også fra at samle genstande med lidt materiel værdi, men stor sentimental værdi.

Ekscessiv indtag

Både kompulsiv overspisning og hordersyndrom har træk af ekscessiv indtag. Ved kompulsiv overspisning involverer det mad. Ved hordersyndrom involverer det fysiske genstande. Nogle kompulsive hordersyndrom-ramte har flere eksemplarer af samme genstand, men bruger ingen af dem. Andre opbevarer defekte genstande langt ud over mulighed for reparation. Nogle kompulsive overspisere vil også hordre mad, især hvis familiemedlemmer forsøger at begrænse madindtaget.

En mur af selvbeskyttelse

I mange tilfælde fungerer overvægt som en mur af selvbeskyttelse. Dette er ofte sandt for piger eller kvinder, der har lidt seksuelt misbrug, som bevidst eller ubevidst tager på i vægt for at beskytte sig selv. Denne coping-adfærd er ikke begrænset til kvinder; en stor del af de kompulsive overspisere er mænd. Ved hordersyndrom viser mange ramte også symptomer på social angst. Kaosen i deres omgivelser fungerer som en buffer for at holde andre væk. Det betyder ikke, at hordersyndrom-ramte ikke føler angst, skyld eller skam over deres adfærd. Men ligesom ved kompulsiv overspisning kan de simpelthen ikke bringe sig til at stoppe uden intervention.

Skjul og hemmelighold

Selvom de fleste kompulsive overspisere har overvægt, kan de forsøge at maskere, hvor meget de spiser, for familiemedlemmer og venner. De kan spise begrænsede mængder i andres nærvær og spare deres binge-episoder til, når de er alene. Kompulsive hordersyndrom-ramte kan også forsøge at skjule nye anskaffelser, især hvis de har købt dubletter af genstande, de allerede ejer.

Nedsat livskvalitet

Både kompulsive overspisere og hordersyndrom-ramte lider ofte af en alvorligt nedsat livskvalitet. Isolation er en stor faktor ved begge lidelser. Familiemedlemmer kan være generte eller bekymrede over adfærden. Ved både overspisning og hordersyndrom er professionel hjælp ofte nødvendig for at opnå en real ændring i adfærd.