Forståelse af psykisk sygdom-diagnose: Et kritisk perspektiv på DSM

Psykiater Peter S. Jensen og psykolog Kimberly Hoagwood argumenterer for, at skørt de beskrivende navne på psykiske sygdomme for børn, unge og voksne fundet i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM) er nyttige, er de bedst brugt kun i kombination med andre overvejelser ved diagnostik af patienter. De siger, at en diagnose af psykisk sygdom baseret på observationer under interviewet med patienten ikke bør afhænge for tungt af symptomerne og tegnene, der er uddraget i DSM. I stedet skal den psykiske sundhedsfaglige også grave ned i familiehistorie, familie- og jævnaldrende-relationer, kultur, miljø og andre faktorer for at nå en mere velrundet visning af patientens liv, som vil føre til at finde den mest effektive behandling for patienten.

Baggrund

Den standard, accepterede praksis i at stille diagnostikker på psykiske sygdomme er for den psykiske sundhedsfaglige at konsultere retningslinjerne fundet i DSM, som udgives af American Psychiatric Association.

Hvordan man forbedrer diagnostikker

Jensen og Hoagwood, som er eksperter i børne- og ungdoms-psykisk sundhed, tilbyder forslag til forbedring af diagnostik af psykisk sygdom i deres artikel "The Book of Names: DSM-IV in Context." Klinikerne siger, at diagnostikker hos børn og unge vil forbedres, hvis psykiske sundhedsfaglige forstår barnets familie- og jævnaldrende-forhold; den type skole, barnet besøger; miljøet (hjem og lokalsamfund), barnet bor i; barnets kulturelle baggrund; hvordan samfundet ser barnet og hvordan barnet ser samfundet; og hvor godt barnet fungerer mentalt og socialt.

Se på den lyse side

I artiklen "Outcomes of Mental Health Care for Children and Adolescents: I. A Comprehensive Conceptual Model" der optræder i "Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry," (august 1996) argumenterer Hoagwood, som forfatter, for, at de ovennævnte faktorer skal evalueres over tid, og at den psykiske sundhedsfaglige, skørt opmærksom på mental dysfunktion, ikke bør fixere sig på barnets deficitter til skade for at fokusere på, om barnet har potentialet til at tilpasse sig positivt til sit miljø.

Fremtiden

Definitionerne og kategoriseringer af psykiske sygdomme udvikler sig, da de er baseret på ny forskning, værktøjer, videnskabelige fund og synspunkter på psykisk sygdom, skriver Jensen og Hoagwood. Dette miljø af forandring vil påvirke, hvordan nuværende og fremtidige psykiske sundhedsfaglige observerer deres patienter og stiller diagnostikker. Nye metoder er uudvikelige.

Det ideelle mål for diagnostikker

Jensen og Hoagwood argumenterer for, at det psykiske sygdom-diagnostiske system ville tjene mennesker bedre, hvis det ikke kun korrekt identificerede en patients psykiske sygdom, men vigtigere, rettede de i behov for hjælp til den bedste ressource.