Hvordan diagnosticerer man bipolar lidelse?
1. Klinisk interview:
- Den mentale sundhedsprofessionelle gennemfører et detaljeret interview med den enkelte, der stiller spørgsmål om deres nuværende symptomer, tidligere episoder og familiehistorie med psykiske lidelser.
- Den professionelle vil spørge ind til den enkeltes humørsvingninger, herunder episoder med mani eller hypomani og perioder med depression.
2. Symptomer Evaluering:
- Fagpersonen vurderer den enkeltes symptomer i forhold til de diagnostiske kriterier for bipolar lidelse, som defineret i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5).
- Der lægges særlig vægt på varigheden, sværhedsgraden og virkningen af maniske, hypomane og depressive episoder.
3. Bipolar Spectrum Evaluation:
- Bipolar lidelse eksisterer på et spektrum, og fagpersonen vil bestemme den specifikke type af bipolar lidelse ud fra den enkeltes symptomer og præsentation.
- Bipolar I-lidelse involverer maniske episoder, der måske eller ikke kan være ledsaget af depressive episoder. Bipolar II lidelse involverer hypomane episoder og svære depressive episoder.
4. Udelukkelse af andre betingelser:
- Psykiatrien udelukker andre potentielle årsager til symptomerne, såsom misbrugsforstyrrelser, medicinske tilstande eller andre psykiatriske lidelser.
- Differentialdiagnoser kan omfatte depression, skizofreni, personlighedsforstyrrelser eller problemer med skjoldbruskkirtlen.
5. Indsamling af yderligere oplysninger:
- Den professionelle kan anmode om oplysninger fra familiemedlemmer eller nære venner for at opnå en mere omfattende forståelse af den enkeltes symptomer og deres indflydelse på den daglige funktion.
6. Stemningsdiagram:
- Nogle gange kan den professionelle bede personen om at føre et humørdiagram eller en journal i en periode for at overvåge deres humørmønstre og identificere potentielle triggere.
7. Fysiske og laboratorieprøver:
- I nogle tilfælde kan den mentale sundhedsprofessionel anbefale fysiske eller laboratorietests for at udelukke underliggende medicinske tilstande, der kan være medvirkende til symptomerne.
8. Undersøgelse af mental status:
- Fagpersonen foretager en mentalstatusundersøgelse, hvor den enkeltes orientering, kognitive funktionsevne og eventuelle psykotiske symptomer vurderes.
9. Opfølgningsvurderinger:
- Bipolar lidelse diagnosticeres ofte ud fra et mønster af symptomer over tid, og opfølgende vurderinger kan udføres for at overvåge individets fremskridt og respons på behandlingen.
Det er vigtigt at bemærke, at en diagnose af bipolar lidelse bør stilles af en kvalificeret mental sundhedsprofessionel efter en grundig vurdering og overvejelse af alle relevante oplysninger. Selvdiagnose baseret udelukkende på symptomer kan være vildledende og kan forsinke korrekt behandling.
Bipolar lidelse