Beta-blokere til angst: Anvendelse, risici & overvejelser

Beta-blokere er medicin, der forskrives til behandling af en række lidelser. De mest almindelige tilstande er højt blodtryk, glaukom og migræne; dog kan beta-blokere også bruges til angstbehandling. Da beta-blokere påvirker blodtrykket, kan de hjælpe med at reducere angstsymptomer. Men som alle medicin har beta-blokere risici, især ved overdosis.

Typer af beta-blokere

Beta-blokere er hjælpsomme ved at reducere angst ved paniklidelser, generaliseret angstlidelse (GAD), social fobi og specifikke fobier, især hos patienter med hjerteproblemer eller tremor som symptomer. Typer brugt specifikt til angst inkluderer propranolol, atenolol og pindolol. Angstpatienter kan vælge enkelt dosis til isolerede begivenheder eller regelmæssig dosis ved kronisk angst. Beta-blokere har hurtig virkning, hvilket kan være ideelt til panikangreb.

Angstreduktion

Beta-blokere behandler angst primært ved at bloker effekten af to neurotransmittere, adrenalin og noradrenalin, ved beta-receptorer – heraf navnet. Adrenalin og noradrenalin frigøres ved angst og kan være forhøjet ved kronisk angst. Den angstdæmpende effekt reguleres af periferre (ytre) receptorer snarere end centrale.

Dog har beta-blokere ingen direkte effekt på angst. De virker ved at reducere patientens reaktion på angst, som tremor og hjertereaktion. Ved at mindske angstens effekter mindsker beta-blokere patientens tanker om at opleve angst.

Bivirkninger

Beta-blokere er ikke uden bivirkninger. En bivirkning kan faktisk øge en persons angst. Brug kan øge peristaltik i fordøjelsessystemet, hvilket forværrer angstens effekter her. Symptomer herpå inkluderer kramper, diaré og kvalmefølelse.

En høj dosis beta-blokere kan være farlig. Ved lav dosis kan de ikke krydse blod-hjerne-barrieren, der beskytter hjernen; på dette niveau er det sikkert. Men i tilstrækkelige mængder kan de passere barrieren og forårsage alvorlige bivirkninger: træthed, livfulde drømme, depression og delirium.