Kronisk Granulomatøs Sygdom (CGD): NADPH Oxidase Defekt Og Klinisk Indflydelse

CGD: En Fagocyt Defekt

Kronisk Granulomatøs Sygdom er en arvelig (meist X-linked) lidelse, hvor fagocyter (neutrofiler, makrofager) ikke kan producere mikrobidrende reactive iltspecier (ROS).

Molekylær Defekt

• NADPH oxidase kompleks (NOX2): Membranbundet cytochrom b₅₅₈ (gp91ᵖʰᵒˣ + p22ᵖʰᵒˣ) + cytoplamske underenheder (p47ᵖʰᵒˣ, p67ᵖʰᵒˣ, p40ᵖʰᵒˣ, Rac).
• Mutationer i CYBB (gp91ᵖʰᵒˣ, X-linked, 65%), NCF1 (p47ᵖʰᵒˣ), NCF2 (p67ᵖʰᵒˣ), CYBA (p22ᵖʰᵒˣ).
• Resultat: Ingen respiratorisk burst → ingen superoksid (O₂⁻), H₂O₂, HOCl, andre ROS.

Kliniske Konsekvenser

• Gentagne, alvorlige infektioner: Katalase-positive organismer (S. aureus, Burkholderia cepacia, Serratia, Nocardia, Aspergillus). Katalase-negative (Streptococcus) ofte håndteret af bakteriel H₂O₂.
• Granulom dannelse: Forsøg på at afgrænse persistente patogener → obstructiv komplikationer (GI, GU, pulmonale).
• Inflammatoriske komplikationer: Colitis (CGD-associeret IBD), lupus-lignende autoimmunitet.

Håndtering

• Profylaktiske antibiotika (TMP-SMX) + antifungala (itraconazol/posaconazol).
• IFN-γ (Actimmune) reducerer infektionsfrekvens/alvorlighed.
• Hematopoietisk stamcelletransplantation (kurativ; bedst i barndom med matchende doner).
• Geneterapi (lentiviral CYBB korrektion) – opkommande.

Diagnostik

• Dihydrorhodamin (DHR) flow cytometry – guldstandard (fraværende oxidativ burst).
• NBT slide test (ældre, kvalitativ).
• Genetisk bekræftelse.

Tidlig diagnostik og profylaxe muliggør nærmest normal levealder for mange patienter.