Plasmodium falciparum: Historie og indflydelse af malarias farligste parasite

Geografi og evolution

Plasmodium falciparum er et af flere mikroskopiske protozoer, der forårsager malaria. Gyser i varme, tropiske/semi-tropiske områder. Overføres af myggestik → hurtig spredning. I Afrika udviklede nogle en genetisk anomali til modstand: siklecelleanæmi (bananformede røde blodlegmere) giver modstand mod P. falciparum.

Antik responser

  • Ægyptere og romere drænede sumpe/stangnande vand → færre sygdomme
  • Romere drænede sumpe omkring Rom → befolkningsvækst, mindre malaria
  • Lignende indsatser i Indien, Kina, Mesopotamien

Navngivning

1880: Charles L. Laveran (fransk læge i Algeriet) opdagede sichelformede protozoer i blod fra malaria-død soldat. Navngav dem "falciparum" (græsk: "sichelformet flerfødsler"). Hypotes: myggeoverførsel.

Overførsel bevist

1898: Giovanni Grassi og Ronald Ross fangst/myggesektion i Rom → beviste at Anopheles-myggen bærer P. falciparum. Bekræftet i andre mediterrane områder.

Forebyggelse og behandling

  • Forebyggelse: Antimalaria-profylakse (før, under, efter rejse), insektafblytende midler, myggenet
  • Behandling: Kinintbaserede præparater intravenøst ved infektion
  • Udryddelse af Anopheles-mygga eller parasiten er umulig → fokus på forebyggelse

Sygdom (generelt)