Spiseforstyrrelser og anfall hos teenagerer: Elektrolyt- og hypoglykemi-forbindelsen

Spiseforstyrrelser (anorexia nervosa, bulimia nervosa, ARFID) er en betydelig og undergenkendt årsag til anfall hos unge – især teenagedrenge, der har højest prævalens af restriktive spiseforstyrrelser.

Mekanismer der binder spiseforstyrrelser til anfall

• Elektrolytforstyrrelser: Hypokaliæmi, hyponatriæmi, hypofosfatæmi, hypomagnesiæmi fra restriktion, purging (opkastning, laxativa, diuretika), eller refeeding. Disse sænker anfallskunsten dramatisk.
• Hypoglykemi: Alvorlig kalorierestriktion udtømmer leverglykogen; glukoneogenese mislykkes → neuroglykopeni → anfall.
• Dehydrering & syre-base-balance: Metabolsk alkalose (opkastning) eller acidos (laxativ-misbrug) ændrer neuronel ekscitabilitet.
• Psykologisk stress: Angst, obsessivitet, og hungers neurobiologi øger kortikal ekscitabilitet.
• Medicin-effekter: Bupropion (nogle gange brugt til komorbid depression) sænker anfallskunsten; risiko forstærkes af undernæring.

Klinisk imperativ

Ethvert anfall hos en patient med kendt/mistænkt spiseforstyrrelse kræver umiddelbar medicinsk stabilisering (elektrolyt-substitution, glukose, hjertemonitorering) efterfulgt af akut henvisning til spiseforstyrrelse-behandling. Anfaldet er en markør for medicinsk alvorlighed – ikke en isoleret neurologisk hændelse.