IBS-kost: Udøser og evidensbaserede kosttilgange

Almindelige udøser-kategorier (individuel variation)

• Høje FODMAP-madvarer: Fermenterbare oligo-, di-, mono-sakkarider og polyoler. Hvede, løg, hvidløg, bønner, laktose, stenfrugter, sødestoffer (sorbitol, mannitol).
• Uopløseligt fiber: Hvedekli, nødder, frø, råkorsblomster (kan forværre opblæsning).
• Fedt: Højfedtmåltider stimulerer gastrokolisk reflex → urinvejen/diarré.
• Koffein/alkohol: Tarmstimulanter.
• Kulbrinte drikkevarer: Gasdistension.
• Krydrede madvarer: Capsaicin-følsomhed.
• Kunstige sødestoffer: Sorbitol, xylitol, sucralose (nogle).

Evidensbaserede kostterapier

1. Lav FODMAP-kost (Monash Universitet): 3 faser: Restriktion (2–6 uger) → Genintroduktion (identificer personlige udløsere) → Personalisering. 70–75% responderer. Kræver kostvejledervejledning.
2. Traditionel IBS-kost (NICE): Regelmæssige måltider, begræns alkohol/koffein/fedt/krydret, justér fiber (opløseligt > uopløseligt), væskeindtag.
3. Glutenfri (hvis non-celiaki glutenfølsomhed): Overlapper med lav FODMAP (hvedefruktaner).

Livsstilssøjler

• Stresshåndtering (tarm-hjerne-akse): KVT, tarm-retteret hypnoterapi, mindfulness.
• Regelmæssig motion.
• Tilstrækkelig søvn.
• Symptomdagbog (mad, stress, afføring, menstruationscyklus).

Ingen universel "IBS-kost" – personalisering er nøglen. Udeluk røde flag (vægttab, blødning, anæmi, familiehistorie) først.