Appetittab ved demens: Årsager og løsninger

Vægttab og dårlig oral indtag ved demens er multifaktorielle og belastende for plejere. En systematisk tilgang identificerer reversible årsager og understøtter ernæring.

Årsager

  • Kognitive: Glemmer at spise, genkender ikke mad, nedsat dommekraft, sensorisk agnosia (kan ikke identificere mad ved syn/lugt).
  • Fysiske: Svelgvanskeligheder, tandproblemer (dårligt sidende protesser, karies), apraksi (kan ikke bruge bestik), nedsat mobilitet.
  • Psykiatriske: Depression, angst, apati (meget almindeligt ved demens).
  • Mediciner: Kolinesterase-hæmmere (kvalme), memantin, antipsykotika, diuretika, opioidder, polyfarmaci.
  • Medicinske: Infektioner, forstoppelse, skjoldbruskedysfunktion, renal/hepatisk svigt.
  • Miljømæssige: Forstyrrelser, dårligt lys, uappetitlig madpræsentation, social isolering under måltider.

Interventioner

  • Måltidsstruktur: Faste tidspunkter, stille miljø, minimalt forstyrrelser, spis sammen (social modellering).
  • Madmodifikation: Fingermad, kontrastfarvede tallerkener (røde/blå tallerkener øger indtag), små hyppige måltider, næringsberigede fødevarer, teksturmodifikation ved svelgvanskeligheder (IDDSI rammeverk).
  • Assistance: Verbale cues, hånd-over-hånd vejledning, tilpasset bestik (vinklet, vægtet).
  • Mundpleje: Regelmæssige tandlægekontroller, behandle xerostomi (spytterstatning, slokke vand).
  • Medicinrevision: Fravælg appetitsættende midler; overvej mirtazapin eller megestrol hvis relevant (diskuter risici).
  • Behandel depression: Antidepressiva, social engagement, meningsfulde aktiviteter.
  • Orale ernæringssupplementer (ONS): Hvis indtag utilstrækkeligt trods ovenstående — 1,5–2,0 kcal/mL, højt protein.

Individuel plan af geriaters, diætist, taleterapeut (svelgeevaluering), og ergoterapeut. Overvåg vægt ugentligt. Mål: komfort, værdighed og livskvalitet — ikke bare kalorier.

Spiseforstyrrelser