Candida glabrata infektioner: Antimykotiske behandlingsmuligheder og modstandsmønstre

Behandling af Candida glabrata – Den intrinsikkt resistente gær

C. glabrata (nu Nakaseomyces glabratus) er den 2.–3. hyppigste årsag til kandidæmi. Bemærkelsesværdig for reduceret følsomhed over for fluconazol (dosis-afhængig modstand) og intrinsik modstand mod echinocandiner er sjælden men opstår.

Førstevalgsterapi (Invasiv infektion/Kandidæmi)

• Echinocandiner (Foretrukket): Caspofungin, mika fungin, anidulafungin. Fungicid, bedste resultater. Overvåg for FKS-mutationer hvis tidligere eksponering/svigt.
• Liposomal Amfotericin B (L-AmB): Alternativ hvis echinocandin kontraindikeret/intolerant. Nefrotoksicitets-risiko.

Step-down / Alternativ terapi

• Fluconazol (Høj dosis): 800 mg (12 mg/kg) dagligt – KUN hvis isolat følsom (MIC ≤32 µg/mL) og patient stabil. Ikke til initial terapi hos kritisk syge.
• Vorikonazol / Posakonazol / Isavuconazol: Variabel aktivitet; ikke pålidelig førstevalg for glabrata.
• Flucytosin (5-FC): Altid i kombination (synergi med azoler/echinocandiner). Knoglemarv-toksicitet – overvåg niveauer.

Kildekontrol

• Fjern katetre, dræn abscesser, debridér inficerede enheder – essentielt for kur.

Modstands-overvågning

• FKS1/2-mutationer: Echinocandin-modstand (↑ MIC). Test hvis klinisk svigt.
• ERG11-mutationer + effluks-pumper: Azol-modstand.
• Multidrug-modstand (MDR): Stigende rapporter – begrænser muligheder.

Mukøse infektioner (Vulvovaginal, Oral)

• Topiske azoler (længere kur) eller borsyre 600 mg vaginal ovler × 14d.
• Oral fluconazol 150–300 mg ugentligt × 2–3 (hvis følsom).

IDSA-retningslinjer + lokal antibiogram + følsomhedstestning guider terapi. Infektionsmedicinsk konsultation anbefales ved invasiv sygdom.