Træthed og kvalme i tidlig graviditet: Årsager, selvpleje og hvornår man skal ringe til sin læge

Træthed og kvalme ("morgensygdom", men ofte hele dagen) påvirker 70–80% af graviditeter, topper ved 9–12 uger og løser sig normalt ved 14–16 uger.

hCG: Topper 10–12 uger; korrelerer med kvalme-sværhedsgrad. Stimulerer TSH-receptorer → forbigående hyperthyreose.
Progesteron: Øger 10–20 gange. Glat muskel-afslapning → forsinket mave-tømning, refluks, forstoppelse. Sedativ (GABAerg).
Østrogen: Øger følsomhed overfor lugte, mave-irritation.
Placenta-hormoner: PG, leptin, GDF15 (nylig implikeret i kvalme-sværhed).
Metabolsk: Øget basal metabolisk rate, insulinresistens → hypoglykæmi-susceptibilitet.
Blodvolumen-udvidelse: 50% øgning ved 32. uge → relativ anæmi, vaskulær underfyldning → svimmelhed, træthed.

Kost: Små, hyppige måltider (hver 2–3 time). Protein + komplekst kulhydrat. Blidt, lavt fedt. Kolde fødevarer (mindre lugt). Ingefær (250 mg fire gange dagligt, te, tuggummi) – RCT-understøttet. Vitamin B6 (pyridoxin) 10–25 mg hver 6–8 time (maks 200 mg/dag).
Hydrering: Nip væske mellem måltider. Elektrolytløsninger hvis opkast.
Livsstil: Hvile, undgå udløsere (lugte, varme), acupressur (P6/Neiguan), frisk luft.
Søvn: Venstre side-liggende position; sov så ofte som nødvendigt.

Doxylamin + pyridoxin (Diclegis/Bonjesta) – FDA-godkendt, førstevalg.
Ondansetron (Zofran) – effektivt; sikkerhedsdata beroligende men diskuter hjertemonitorering.
Metoklopramid, promethazin, prochlorperazin – alternativer.

Uevne til at holde væske >24 timer (ketonuri, dehydrering).
Vægttab >5% præ-graviditetsvægt.
Tegn på dehydrering: tør mund, oliguri, svimmelhed, takykardi.
Feber, alvorlige buksmerter, hovedpine, synsforandringer.
Hyperemesis gravidarum (HG) – kræver IV-væsker, elektrolyter, thiamin, antiemetika.

Mest kvalme/træthed er normalt. Aggressiv tidlig håndtering forhindrer HG og forbedrer livskvalitet.

Søvnforstyrrelser