Restless Legs Syndrome (RLS): Prævalens, diagnostik, årsager og håndtering

Restless Legs Syndrome (Willis-Ekbom Sygdom) påvirker 5–10% af voksne, med en 2:1 kvinde-til-mand ratio. Debut kan ske i enhver alder; prævalens stiger med alder. Under graviditet oplever 15–25% RLS, typisk i tredje trimester.

Diagnostiske kriterier (Alle krævet)

  1. Lyst til at bevæge ben ledsaget af ubehagelige sansationer (krybende, trækende, pulsende).
  2. Symptomer forværres i hvile eller under inaktivitet.
  3. Bevægelse giver delvis eller fuld lindring.
  4. Symptomer er værre om aftenen eller natten.
  5. Ikke tilskriveligt en anden tilstand (benkramper, neuropati, stillingsforstyrrelse).

Patofysiologi

  • Hjernens jernmangel: Reduceret jern i substantia nigra forringer dopaminsyntese.
  • Dopaminerg dysfunktion: D2-receptornedregulering.
  • Genetik: Varianter i BTBD9, MEIS1, MAP2K5; autosomalt dominant arv i familiale tilfælde.

Sekundære årsager (Skal udelukkes)

  • Jernmangel (ferritin <50–75 µg/L)
  • Kronisk nyresygdom (uremisk RLS)
  • Graviditet
  • Medicin: SSRI'er, antipsykotika, antihistaminer, dopaminantagonister
  • Neuropati, radiculopati, Parkinsons sygdom

Håndtering

  • Jernopfyldning: Oralt jern(II)sulfat 325 mg med vitamin C dagligt hvis ferritin <75 µg/L; IV-jern hvis oral mislykkes eller intolerabel.
  • Ikke-farmakologisk: Regelmæssig søvnplan, undgå koffein/alkohol, moderat motion, benmassage, varme eller kolde pakker.
  • Førstevalgs-farmakoterapi: Alfa-2-delta ligander (gabapentin enacarbil, pregabalin) – foretrukket over dopaminagonister pga. lavere augmentationsrisiko.
  • Dopaminagonister (pramipexol, ropinirol): Effektive men bærer høj augmentationsrisiko (tidligere debut, spredning til arme/torso). Reserveret til refraktære tilfælde.
  • Lav-dosis opioider: Til refraktær RLS under speciallægeovervågning.

RLS er kronisk men håndterbar. Konsultation med søvn-specialist eller nevrolog anbefales for skræddersyet terapi.

Restless legs-syndrom