Smerte I Benvene Nær Fodled: Differentialdiagnostik & Hvornår Man Skal Søge Hjælp

Smerte I Benvene Ved Fodled: Årsager Udover Krampårer

Smerte lokaliseret til en vene nær den mediale malleolus uden synlige krampårer kræver systematisk vurdering. Vigtige differentialdiagnoser inkluderer:

1. Dybe Venetrombose (DVT)

  • Præsentation: Enkelt-sidet kål/fodled smerte, svulst, varme, rødme, ømhed langs dyb venøs trakt
  • Risikofaktorer: Immobilitet, kirurgi, trauma, malignitet, østrogen terapi, trombofili
  • Kritisk: Kan forekomme uden krampårer. Lungæmbolie risiko kræver akut duplex ultralyd.

2. Overfladisk Tromboflebit

  • Palperbar, øm, erytematøs snor langs stor/lille safen vene
  • Mindre embolie risiko end DVT men kan udvide til dybt system

3. Perifer Artier Sygdom (PAS)

  • Klaudikation: reproducerbar kålsmerte ved gang, lindret ved hvile
  • Tegn: formindskede pulser, koldt ekstremitet, afhængig rubor, trofiske forandringer
  • Ankel-brakial indeks (ABI) <0,9 diagnostisk

4. Nervekompression / Radikulopati

  • L5/S1 radikulopati: smerte stråler til lateral fod/fodled
  • Tarsal tunnel syndrom: medialt fodled brændende, pibling (Tinels ved mediale malleolus)
  • Diabetisk neuropati: strømpe-handske fordeling

5. Muskuloskeletale Årsager

  • Achillessene tendinopati: baghæl/fodled smerte, morgens stivhed
  • Posterior tibialis tendin dysfunktion: medial fodled smerte, progressiv fladtfod
  • Fodled artrose, subtalært led patologi

6. Baker Cyste (Popliteal Cyste)

  • Bagkny fuldhed; kan forårsage kål/fodled ubehag hvis stor eller revnet
  • Revne efterligner DVT (kål svulst, smerte)

7. Systemiske Tilstande

  • Kronisk venøs insufficiens (KVI): ødem, hudforandringer, venøs hypertension
  • Hjerte/nyre/lever svigt: bilateralt ødem
  • Cellulitis: spredende rødme, varme, feber

Hvornår Man Skal Søge Akut Hjælp

  • Pludselig enkelt-sidet svulst, smerte, varme → udeluk DVT
  • Åndedød, brystsmerter → mulig PE
  • Tegn på infektion (feber, spredende rødme)
  • Progressive neurologiske deficitter

Diagnostisk arbejde omfatter typisk duplex ultralyd, D-dimer (hvis lav prætest sandsynlighed), ABI, og muligvis MRI/CT venografi. Behandling er ætiologispecifik.

Restless legs-syndrom