Smerte-lindrende enheder: TENS, rygmarvsstimulatorer og infusionspumper

Når medicin ikke er nok

Ved kroniske smerter, der ikke kontrolleres tilstrækkeligt med medicin og fysioterapi, kan kirurgisk indlejrede enheder eller eksterne neuromodulations-enheder være en mulighed. Alle kræver grundig vurdering af smerte-specialist.

Kirurgisk indlejrede systemer

Infusionspumper (Intratekale pumper / Spinal Drug Delivery Systems)

• En lille pumpe indsættes under huden (ofte i maven), en kateter løber til intratekalt rummet (omkring rygmarven).
• Leverer medicin (morphin, baclofen, bupivacain, clonidin) direkte til rygmarven.
• Fordel: 1/100 – 1/300 af oral dosis nødvendig → drastisk færre systemiske bivirkninger (forstoppelse, sedation, kognitiv påvirkning).
• Indikationer: Kronisk kræftsmerte, spasticitet, alvorlig ikke-kræft smerte refraktær over for andre behandlinger.
• Udfordringer: Kirurgisk risiko (infektion, kateter-fejl), behov for genfyldning (hver 1–3 mdr), livslang engagement.

Rygmarvsstimulatorer (Spinal Cord Stimulation – SCS)

• Elektroder placeres i epiduralt rum → sender milde elektriske impulser der blokerer smerte-signaler (Gate Control-teori) og fremmer endorfiner.
• Patienten styrer enhed med fjernbetjening (tænd/sluk, intensitet, programmer).
• Indikationer: Failed Back Surgery Syndrome (FBSS), komplekst regionalt smertesyndrom (CRPS), ischämiske smerter, neuropatiske smerter.
• Prøveperiode: 1–2 ugers ekstern test før permanent implantation.
• Nyere teknologi: High-frequency (10 kHz), burst-stimulation, closed-loop systemer – bedre dekningsområde, mindre parestesi.

Ekstern neuromodulation: TENS (Transcutan Elektrisk Nerve Stimulation)

• Lille, bærbar enhed med elektroder (klistre-pads) på huden over smerteområdet.
• Elektriske impulser → frigiver endorfiner + blokerer smerte-signaler i rygmarven.
• Anvendelse: Akut og kronisk smerte (rygsmerter, artrose, smerter efter operation, fødsels-smerter).
• Indstillinger: Frekvens (lav: 2–10 Hz = endorfin-frigivelse; høj: 50–100 Hz = gate control), intensitet, pulsvariation. Følg altid læge/fysioterapeuts anbefalinger.
• Kontraindikationer: Graviditet (undtagen fødsel under vejledning), pacemaker/ICD, epilepsi, hudinfektion ved elektroder.
• Bivirkninger: Hudirritation fra elektroder (skift gel/pads), muskeltyngde ved for høj intensitet.
• Evidens: Bedst dokumenteret for kortvarig smerte-lindring. Langvarig effekt på kronisk smerte er mere usikker (Cochrane, NICE).

Valg af rette enhed

Beslutningstaget sker i multidisciplinært smerte-team (smerte-læge, kirurg, psykiater, fysioterapeut, sygeplejerske) baseret på:

• Smerte-type, lokalisation, varighed
• Tidligere behandlinger og resultat
• Psykologisk klarhed, forventninger, sociale forhold
• Anatomi og teknisk mulighed

Enheder er værktøjer – ikke kur. De virker bedst som del af en omfattende smerte-rehabiliteringsplan.