Hvordan menes Levetiracetam at kontrollere fokale anfald?
1. Inhibering af synaptisk vesikelprotein SV2A: Levetiracetam binder sig til synaptisk vesikelprotein 2A (SV2A), som er involveret i frigivelsen af neurotransmittere fra den præsynaptiske neuron. Ved at binde sig til SV2A nedsætter Levetiracetam frigivelsen af excitatoriske neurotransmittere, såsom glutamat og aspartat. Denne reduktion i excitatorisk neurotransmission hjælper med at kontrollere den unormale elektriske aktivitet i hjernen, der kan føre til anfald.
2. Forbedring af GABAergisk transmission: Levetiracetam forstærker også den hæmmende neurotransmitter gamma-aminosmørsyre (GABA) ved at øge følsomheden af GABA-receptorer. Denne forbedring af GABAergisk transmission hjælper med at undertrykke neuronal excitabilitet og forhindre spredning af anfald.
3. Modulation af spændingsstyrede ionkanaler: Levetiracetam har vist sig at modulere funktionen af spændingsstyrede ionkanaler, især N-type og P/Q-type calciumkanaler og kaliumkanaler. Ved at modificere aktiviteten af disse ionkanaler kan Levetiracetam stabilisere neuronale membraner, reducere tilstrømningen af calciumioner til neuroner og yderligere undertrykke anfaldsaktivitet.
4. Andre mekanismer: Ud over de hovedmekanismer, der er beskrevet ovenfor, kan Levetiracetam også udøve anti-anfaldseffekter gennem andre mekanismer, herunder ændring af aktiviteten af andre neurotransmittersystemer, såsom de serotonerge og dopaminerge systemer. Yderligere forskning er nødvendig for fuldt ud at forstå alle Levetiracetams virkningsmekanismer.
Neurologiske sygdomme
