Stroboskoplys: Historie, anvendelser & effekter

Stroboskop

Et stroboskop er en type lys eller pære, der blinker. Systemet virker ved at have et gas som xenon eller krypton i en pære, og en elektronisk udladning, der sender flere hundrede volt gennem pæren. Effekten kan opnås gennem en oscillator-kredsløb. I ældre kamere var den høje pipelyd på grund af kondensatorens opladning før frigivelse af korrekt spænding.

Alarmanlæg

Stroboskoplys bruges ofte sammen med høje lydsignaler i alarmanlæg, især store bygninger. Tornado- og brandalarmanlæg kan have stroboskoplys i gange, over nødudgange eller i trapperum. Lyden alerter ørelyt, mens stroboskopblink alerter visuelt. Blinkene er også stærke nok til at guide folk gennem røg.

Teatraliske anvendelser

Stroboskoplys bruges i teater til at skabe effekter som lyn, blink eller pulser. Under forestillinger er lysene ofte sat op til at se mod skuespillerne og skjult for publikum. Nogle gange bruges de som baggrundslys bag skuespillere for at give et slow-motion silhouette-effekt. Stroboskoplys virker bedst i lavt lys, når de ikke konkurrerer med andre lyskilder.

Signalering

Stroboskoplys bruges ofte til nødførdsler på politi, brandbiler og ambulancer. De forskellige farver identificerer nødtype. Lysene bruges også på byggeudstyr, store lastbiler og fly. Stroboskoplys er effektive ved lav synlighed som tåge, røgskærme og endda under vand.

Fotosensitiv epilepsi

Fotosensitiv epilepsi er en tilstand, hvor anfal udløses af raske pulser, blink, mønstre og andre visuelle stimuli. Blink fra stroboskoplys kan udløse anfald. Nogle anfallsformer inkluderer rystelser synkroniseret med stroboskop-blink, eller kliniske anfal som følge af eksponering. Stroboskoplys bruges nogle gange i test af reflekseplepsi for at tjekke, om lyseksponering er en faktor.