Muskler mest belastet under skridskøjløb: En biomekanisk analyse

Skridskøjløb – enten inline, ishockey eller rulle-skøjter – kræver gentagne ekscentriske og koncentriske belastninger af nedre ekstremitet-og kerne-muskulatur. At forstå, hvilke muskelgrupper, der bærer bruntet, kan guide træning og skadeforebyggelse.

1. Quadrizeps (Vastus Lateralis, Medialis, Intermedius, Rectus Femoris)

Primære knæ-ektensorer under afstødning; udsættes for høj ekscentrisk belastning under vægtacceptance.

2. Hamstrings (Biceps Femoris, Semitendinosus, Semimembranosus)

Kontrollerer knæflektion og assisterer hofte-extension; geneigt til strækning ved terminal swing.

3. Sæde-muskel-kompleks

• Gluteus maximus: Primær hofte-ektensor og kraft-generator.
• Gluteus medius/minimus: Frontal-plan bækken-stabilisatorer; forhindrer Trendelenburg-gang.

4. Våd-muskel-kompleks

• Gastrocnemius og soleus: Plantar-flektion til afstødning; isometrisk ankel-stabilisering.
• Tibialis anterior: Dorsal-flektion kontrol under swing; ekscentrisk belastning ved hæl-stød.

5. Kerne og Rumpf

• Rectus abdominis, oblique, transversus abdominis – anti-rotation, bækken-kontrol.
• Erector spinae, multifidus – rygrads-stabilitet.
• Hofte-adduktore/abduktore – medial-lateral balance.

Skadeforebyggelses-strategier

• Progressiv belastnings-øgning (10% regel).
• Dynamisk opvarmning (bensving, lunges, bånd-aktivering).
• Styrketræning: enkelt-ben RDL'er, Bulgarske split-squats, Copenhagen-planks, hæk-løft.
• Teknik-træning: korrekt knæ-justering, afstødnings-vinkel, rumpf-hældning.
• Restitution: foam-rulling, søvn, periodiserede deload-uger.