Hvordan bruges strækreflekser til at finde en rygmarvsskade?

Strækrefleksen er en monosynaptisk refleks, der involverer sammentrækning af en muskel som reaktion på dens pludselige strækning. Det formidles af rygmarven og kræver ikke noget input fra hjernen.

Når en muskel strækkes, aktiveres muskelspindelen, som er en proprioceptiv receptor. Dette aktiverer den afferente neuron, som sender et signal til rygmarven. Rygmarven sender så et signal til motorneuronen, som innerverer musklen og får den til at trække sig sammen.

Strækrefleksen bruges til at teste for rygmarvsskader, fordi det er en enkel og hurtig måde at vurdere rygmarvens integritet. Hvis strækrefleksen er fraværende, indikerer det, at der kan være tale om en rygmarvsskade i niveau med det tilsvarende rygsegment.

For at teste strækrefleksen banker klinikeren på muskelsenen med en reflekshammer. Dette får musklen til at strække og strækrefleksen fremkaldes. Klinikeren observerer derefter muskelsammentrækningen.

Hvis muskelsammentrækningen er fraværende, indikerer det, at der kan være en rygmarvsskade på niveau med det tilsvarende rygsegment. Det er dog vigtigt at bemærke, at fraværet af strækrefleksen ikke nødvendigvis indikerer en rygmarvsskade. Andre tilstande, såsom perifer neuropati, kan også forårsage, at strækrefleksen udebliver.

Derfor er strækrefleksen blot en af ​​mange tests, der bruges til at diagnosticere en rygmarvsskade.