Laktose-maldigestion: Årsager, symptomer, diagnose og håndtering

Laktose-maldigestion (laktase non-persistens) er den normale menneskelige tilstand for størstedelen af verdensbefolkningen. Det skyldes en genetisk programmeret fald i laktase-enzymaktivitet efter avæning.

Mekanisme

Laktase (β-galaktosidase) på tyndtarmens børstebord spalter laktose (mælkesukker) til glukose + galactose til optagelse. Uden tilstrækkelig laktase passerer laktose ufordøjet til tyktarmen, hvor bakterier fermenterer det – producerer gas (H₂, CH₄, CO₂) og kortkædede fedtsyrer, der trækker vand osmotisk.

Symptomer (Typisk 30 min–2 timer efter mælkeprodukter)

• Blæst, maveudvundning
• Krampe-lignende mavesmerter
• Blæser
• Diarré (osmotisk)
• Kvalme, nogle gange opkastning
• Borborygmi (hørlige tarmljud)

Epidemiologi

• Prævalens: ~68 % globalt; >90 % i Østasiatiske, Vestafrikanske, Arabiske, Jødiske, Græske, Italienske populationer; ~5–15 % i Nord-europæere.
• Optræden: Normalt efter 2–5 år; øges med alder.
• Ikke en allergi (immun-medieret); det er et enzymmangel.

Diagnose

• Hydrogen-åndetest: Guldstandard – måler H₂ efter laktose-belastning.
• Laktose-tolerancetest: Blodglukose stigning <20 mg/dL efter 50g laktose.
• Genetisk test: LCT -13910 C>T polymorfisme (forudsiger persistens).
• Teraputisk prøve: 2 ugers streng laktosefri kost → symptomer forsvinder → blind udfordring.

Håndtering

• Kostmodifikation: Reducer/begræns laktose; hårde oste, yoghurt, smør ofte tolereret. Laktosefri mælk bredt tilgængelig.
• Laktase-kosttilskud: Tag med første bid af mælkeprodukter (tabletter, dråber, kapsler).
• Calcium/vitamin D: Sikre tilstrækkelighed fra ikke-mælke-kilder eller kosttilskud.
• Probiotika: Nogle stamme (f.eks. L. acidophilus, B. longum) kan forbedre tolerancen.

Laktose-maldigestion er håndterbar – ikke en sygdom, men en genetisk egenskab. Individualiser din tilgang.