Kwashiorkor: Proteinfaktisk mangel som primær årsag

Kwashiorkor er en form for alvorlig akut undernæring, karakteriseret ved bilateral gnidende ødem, dermatose (flaky-paint hud), hepatomegali (fedt lever) og vækstsvigt. Det er primært forårsaget af utilstrækkeligt proteinindtag med relativt tilstrækkeligt kulhydratindtag – adskiller det fra marasmus (total kalorimangel).

Patofysiologi

• Lavt proteinindtag → ↓ albuminsyntese → ↓ plasmaonkotisk tryk → væskeekstravasation → ødem (mave, fødder, ansigt).
• Påvirket syntese af enzymer, hormoner og immunfaktorer → øget modtagelighed for infektioner, fedt lever (påvirket VLDL-eksport), hud/hår-forandringer (depigmentering, tyndelse).
• Ofte sameksisterende med mikronæringsstofmangler: Vitamin A, zink, jern, B-vitaminer – forværrer immunodysfunktion og dermatose.

Bevis for protein som primær driver

• Klassiske studier (Cicely Williams, 1930'ere; WHO-forsøg) viste, at proteinstilskud vender ødem og hepatomegali.
• Højt kulhydrat/lavt protein-diæt udløser kwashiorkor i sårbare børn.
• Marasmus = samlet kalorimangel (udmattelse); kwashiorkor = proteinspecifik mangel med initialt bevaret subkutan fedt.

Behandling: WHOs faserede tilgang

1. Stabilisering (F-75-formel): Lavt protein (0,9 g/100 mL), lavt natrium, højt kulhydrat; 100 kcal/kg/dag. Retter elektrolytbalancen, behandler infektioner (bredspektret antibiotika), håndterer hypotermi/hypoglykæmi.
2. Rehabilitering (F-100-formel): Højere protein (2,9 g/100 mL), 100 kcal/100 mL. Fremmer opkørsel i vækst. Overgang til lokalt tilgængelige næringstætte fødevarer.
3. Mikronæringsstoftilskud: Vitamin A, zink, jern, folinsyre per protokol.
4. Antibiotika: Gives rutinemæssigt på grund af højt infektionsrisiko (ofte stille).

Selv ved optimal behandling forbliver mortaliteten 5–20%. Forebyggelse – modrenæring, amningsstøtte, komplementær fødeundervisning, fødevaresikkerhed – er afgørende.