Sjögrens syndrom vs. Lupus: Vigtige forskelle ved autoimmun sygdomme

Begge er systemiske autoimmunsygdomme, men de forskel i primære angrebsmål, symptommønstre og typiske demografiske grupper.

Sjögrens syndrom

• Primært mål: Ekskrine kirtler (tårekirtler, spytkirtler)
• Klassiske symptomer: Tørre øjne (keratokonjunktivitis sicca), tør mund (xerostomi)
• Systemiske træk: Træthed, ledsmerter, neuropati, interstitiel lunbesygelse, renal tubulær acidos, lymphomrisiko (5–10%)
• Demografi: 9:1 kvinder:mænd, top 40-50 år
• Antistoffer: Anti-SSA/Ro, Anti-SSB/La, ANA, RF

Systemisk lupus erythematosus (SLE)

• Primært mål: Multi-organ (hud, led, nyrer, CNS, serøse membraner, blodceller)
• Klassiske symptomer: Malar udslet, fotosensitivitet, mundsår, artritis, nefritis, cytopenier, serositis, neuropsykiatriske
• Demografi: 9:1 kvinder:mænd, top 15–45 år, højere hyppighed hos sorte, hispaniske, asiatiske kvinder
• Antistoffer: Anti-dsDNA, anti-Smith, antiphospholipid, ANA (næsten 100%)

Overlap & Sameksistens

• ~15–20% af SLE-patienter har sekundært Sjögrens
• Begge kan forårsage træthed, ledsmerter, Raynauds, positiv ANA
• Forskellige klassifikationskriterier (ACR/EULAR for hver)

Forskelle i håndtering

• Sjögrens: Symptomatisk (kunstige tårer, spytterstatning), hydroxychloroquin ved systemisk, rituximab ved alvorligt
• SLE: Hydroxychloroquin (alle), immunundertrykkende (MMF, azathioprin, cyclofosfamid) ved organpåvirkning, belimumab, anifrolumab

Præcis diagnosestilling guider overvågning (f.eks. nyre ved SLE, lymphom ved Sjögrens) og terapi.