Lupus-test: Forståelse af diagnostiske procedurer og tests

Lupus er en kompleks autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber kroppens egne celler, væv og organer. Symptomerne varierer og kan dukke op og forsvinde gennem livet. Man kan teste for lupus, men man skal udelukke en række andre tilstande for at være sikker.

Diagnostiske trin

1. Urinprøve. Lægen undersøger for store mængder protein og andre anomalier. En urinanalyse kan vise symptomer lignende nyresygdom ved lupus.

2. Scanning af lunger og brystkasse. Lupus kan vise inflammation af lungernes hinde, hjertehinden og inflammation omkring bugen. Vises nogen af disse, kræves yderligere tests for at udelukke andre tilstande.

3. Blodprøve. Undersøger for lave tal på røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. Alle tre kan skyldes, at immunsystemet angriber blodbanen, og kan indikere lupus.

4. Undersøgelse for ledhævelse. Lægen tester, om hævelsen skyldes en aktivitet eller er en følge af lupus, der kan give artritis-lignende symptomer.

5. Dialog med din læge om andre mulige årsager. Andre aktiviteter og livsstilsfaktorer kan forårsage symptomer. Hvis lægen ikke kan forklare årsagen, vil han/hun sandsynligvis starte en lupus-behandlingsplan eller henvise til en specialist. Forlad ikke modet – diagnosticering kan være udfordrende.

Vigtige diagnostiske kriterier (SLICC/ACR): Diagnosen stilles typisk på baggrund af en kombination af kliniske fund (udslag, artritis, nyre-påvirkning, neurologiske symptomer m.v.) og laboratoriske fund (ANA, anti-dsDNA, anti-Sm, antifosfolipid-antistoffer, komplementfaktorer, lavt blodantal). Ingen enkelt test er diagnosticerende alene.