Chordaters kendsgerninger: Rygradsstamme, nervestreng og faryngale revner

Stammen Chordata defineres af tre synapomorfier – fælles afledte egenskaber – der optræder på et eller andet udviklingstrin hos alle medlemmer, fra lansletter til mennesker. Rygradsdyr tilføjer en fjerde: rygradssøjlen.

De tre definerende træk

1. Rygradsstamme (notochord): En fleksibel, stangformet struktur, der løber langs embryoens dorsale side. Den giver akseal support og fungerer som et rammenetværk for den udviklende rygradssøjle. Hos rygradsdyr erstattes den i stor grad af rygraden og forbliver kun som nucleus pulposus i de mellemryghavlede skiver.
2. Dorsal hul nervestreng: En rørformet nervetrakt placeret dorsalt for rygradsstammen. Den dannes via neurulation (invagination af ektoderm) og udvikler sig til det centrale nervesystem – hjerne og rygemarv. Denne dorsale position står i kontrast til de ventrale nervestreng hos protostomier (glededyr, ringorme).
3. Faryngale revner (kleft/pokker): Parade åbninger, der forbinder farynx med det ydre miljø. Hos akvatiske chordater (lansletter, fisk) udvikles de til gabrevner til filtrerende fødeindtag og respiration. Hos landlevende rygradsdyr omdannes de: den første pokke danner Eustachios rør og mellemørekaviteten; andre bidrager til mandelkroppene, thymus og bivoldskirtler.

Udviklingstidspunkt

Disse træk kan være forbigående. Hos mennesker optræder rygradsstammen omkring dag 16–19, den neurale rør lukker ved dag 28, og faryngale buger er fremtrædende ved 4–5 ugers alder. Deres tilstedeværelse – endda kortvarig – bekræfter chordat-identitet.

Forståelsen af disse strukturer belyser den dybe homologi, der forener en sjøpung, en haj og et menneske.