Sener: Struktur, funktion og klinisk betydning

En sene er en tæt regulær bindevævs-snor, der hæfter muskel til ben, overfører kontraktil kraft for at producere led-bevægelse.

Sammensætning og struktur

• Kollagen type I (90–95% af tørvægt): Parallelle fascikler giver høj trækstyrke.
• Tenocyter (fibroblaster): Syntetiserer og vedligeholder extracellulært matrix.
• Proteoglykaner, elastin, vand: Bidrager til viskoelasticitet og glydning.
• Entese: Gradueret fibrokartilaginøs overgangszone ved ben-hæftning – fordeler stress.

Vigtige funktioner

• Krafttransmission (muskel → ben)
• Energi-lagring/frigivelse (f.eks. Achillessene ved løb)
• Led-stabilisering (f.eks. rotatorcuff-sener)
• Proprioception (Golgi-sene-organer detekterer spænding)

Almindelige patologier

• Tendinopati: Degenerativ (tendinose) > inflammatorisk (tendinitis); overbelastning, mislykket heling-respons.
• Revne/ruptur: Akut (trauma) eller kronisk degenerativ; f.eks. Achillessene, rotatorcuff, biceps.
• Tenosynovitis: Slede-betændelse (de Quervains, snappefinger).
• Entesopati: Hæftnings-sygdom (plantar fasciitis, Achillessene-entesitis).

Heling-udfordringer

Dårlig vaskularisering (især midt-portion), lav cellularitet og langsom kollagen-omdannelse gør seneheling udtrukket (måneder) og gene til recidiv. Rehabilitering fremhæver progressiv belastning (ekcentriske, tungt langsomt modstand) for at stimulere kollagen-justering.