Irriterbar tarm syndrom (IBS): Epidemiologi, risikofaktorer, diagnostik og behandling

IBS er en forstyrrelse af tarm-hjerne-interaktion (DGBI) defineret af Rome IV-kriterier: gentagne bukskiver ≥1 dag/uge de seneste 3 måneder, associeret med ≥2 af: relateret til defækation, ændret stolgangsfrekvens, ændret stolgangsform. Subtyper: IBS-C, IBS-D, IBS-M, IBS-U.

Epidemiologi & risikofaktorer

• Prævalens: 10–15% globalt; højere hos kvinder (1,5–2:1), top i 20'erne–40'erne.
• Kvindeovervægt: Hormonel modulation (østrogen/progesteron), smertebehandlingsforskel, sundhedssøgende adfærd.
• Genetik: Arvelighed ~20–50%; kandidatgener (SCN10A, GRID2, NCAM1).
• Tidlig livsadversitet: Overgreb, traumer → HPA-akse-dysregulation, viscerel hyperfølsomhed.
• Post-infektiøst IBS (PI-IBS): 10–30% efter bakteriel gastroenteritis (Campylobacter, Salmonella).
• Mikrobiom: Reduceret diversitet, ændret Firmicutes/Bacteroidetes, lave SCFA-producenter.
• Psykiatrisk komorbiditet: Angst, depression, somatisering – tovejs.

Diagnostik (Positiv, ikke udelukkende)

• Rome IV-kriterier + begrænset test: Blodprøve, CRP/fekal kalprotektin (udelukker IBD), cæliaki-serologi (TTG-IgA) hvis diarré-domineret, TSH.
• Colonoskopi hvis: alder >45 (screening), alarmtegn (vægttab, blødning, anæmi, familieanamnese CRC/IBD), atypisk præsentation.

Behandlingspiller

• Kost: Lav FODMAP (3-faser: restriktion → genindførelse → personalisering); løseligt fiber (psyllium).
• Farmakologisk: Antispasmodika (pebermynteolie, hyoscyamin), neuromodulatorer (lavdose TCA'er til smerte/diarré, SSRI'er til forstoppelse/smerte), sekretagoga (linaclotid, plecanatid til IBS-C), gallesyrebindende midler (IBS-D), rifaximin (IBS-D, recidiverende).
• Psykologisk: KVT, tarm-direkteret hypnoterapi, mindfulness – stærk evidens.
• Livsstil: Regelbundne måltider, hydrering, motion, søvnhygiejne.

IBS er kronisk, men håndterbar. Patientoplysning, validering og fælles beslutningstagning forbedrer resultater.