Tyndtarmen: Regional anatomi, fordøjelses-fysiologi og absorption

Tyndtarmen (6–7 m længde, 2,5 cm diameter) er det primære sted for næringstof-fordøjelse og absorption. Tre histologiske/funktionelle segmenter:

Duodenum (25 cm)

  • Modtager chymus, pankreatisk saft (enzymer, bikarbonat), galle.
  • Brunners kirtler sekreterer alkalisk slim (beskytter slimhinde).
  • Hoved-sted for: Fe²⁺/Ca²⁺-absorption, folat, B12 (med IF), fedt-fordøjelse (galle + lipase).
  • Hormoner: Sekretin (HCO₃⁻), CCK (galleblære-kontraktion, pankreatisk sekretion, mæthed).

Jejunum (2,5 m)

  • Maksimal villus-højde, mikro-villi-tæthed → top absorptions-overflade.
  • Primært sted for: Monosaccharider, aminosyrer, di/tripeptider, vand-løselige vitaminer, mest vand/elektrolyter.
  • Aktiv transport (SGLT1, PEPT1) dominerer.

Ileum (3,5 m)

  • Peyers plader (GALT) til immun-sampling.
  • Specifikke transportører: B12-IF-kompleks (cubilin), galdesyrer (ASBT), vitamin D.
  • Redder resterende vand/elektrolyter, vitamin K, KFS.
  • Ileocekal-ventil regulerer kolonne-indgang, forhindrer reflux.

Integreret funktion

Peristaltik (muscularis externa) og segmentering blander og driver fremad. Enterisk nervesystem (myenterisk/submukøs plexer) koordinerer motilitet, sekretion, blodstrøm. Mikrobiom-gradienter (sparse proximalt → tætte distal) påvirker metabolisme, immunitet, barriere.

Irritabel tyktarm (IBS)