Lindring af patientforstoppelse: Effektive strategier til komfort

Første linje: Ikke-farmakologiske tiltag

  • Væske: 2–3 L/dag vand, klare suppe, urtete (medmindre væskebegrænset).
  • Fiber: 25–35 g/dag (frugt, grøntsager, fuldkorn, bønner, psyllium). Øg gradvist.
  • Motion: 30 min moderat aktivitet de fleste dage (gåtur, cykling).
  • Toiletvaner: Samme tid dagligt (efter måltid gastrokolisk reflex); fodbænk for hunkerstilling.
  • Ignorer ikke lysten: At undertrykke lyst forværrer forstoppelse.
  • Afslapning: Tilstrækkelig tid, privatliv, undgå presning.

Farmakologiske muligheder (trinvis)

  1. Volumen-dannende (psyllium, methylcellulose): Sikrest langtid; kræver vand.
  2. Osmotiske (PEG 3350, laktulos, sorbitol, magnesium): Trækker vand ind i lumen; effektive, velttolereret.
  3. Fækningsmidler (docusat): Milde; ofte kombineret.
  4. Stimulerende (senna, bisacodyl): Kortvarig/akut; undgå kronisk brug uden evaluering.
  5. Sekretagoger (lubiproston, linaclotid, plecanatid): Receptpligtig; til kronisk idiopatisk forstoppelse/IBS-C.
  6. Klystier/lægemiddellysning: Til impaction eller hurtig lindring.

Hvornår eskalerer?

Kronisk forstoppelse uansvarlig overfor ovenstående → evaluer sekundære årsager (medicin, metabolisk, neurologisk, strukturel). Måske behov for receptpligtige prokinetika (prucaloprid) eller kirurgisk henvisning.

Irritabel tyktarm (IBS)