Appendicitis diagnostik: Blodprøvers og billeddiagnostikks rolle

Blodprøver understøtter men kan ikke definitivt diagnosticere appendicitis. Billeddiagnostik kræves for bekræftelse.

Blodprøve-find

• Leukocytter + Neutrofilie: Til stede i 70–90% men unspecifikke (fraværende i 10–30%, især tidligt, ældre, immunforsvarrede).
• CRP: Stiger ved 6–12 timer; >50 mg/L øger sandsynlighed. Serielle tendenser er nyttige.
• PCT (Procalcitonin): Mere specifik for bakteriel inflammation; vejleder antibiotika beslutninger.
• Elektrolytter/Nyrefunktion: Baseline for kirurgi og væskehåndtering.
• Urinprøve: Udelukker UTI/sten (kan vise leukocytter hvis ureter irriterer blære).

Billeddiagnostik — Guldstandard

• CT Abdomen/Beckken med IV Kontrast: Sensitivitet 94–98%, Specificitet 95%. Fund: appendix >6 mm, vægforstærkning, periappendikulært fedt-stranding, appendikolit, absces.
• Ultralyd (Gradueret kompression): Første valg hos børn, gravide, tynde voksne. Sensitivitet 78–95% (operatørafhængig). Ikke-visualisering ≠ udelukkelse.
• MRI: Graviditet (hvis US uvist), kontrast-allergi.

Kliniske scores

Alvarado, RIPASA, Appendicitis Inflammatory Response (AIR) — integrerer anamnese, undersøgelse, lab for at stratificere sandsynlighed før scanning.

Konklusion

Blodprøver hæver eller sænker mistanke. Definitiv diagnostik = billeddiagnostik + klinisk korrelation. Forsinket diagnostik → perforation → peritonitis, sepsis. Fejl på siden af scanning ved tvivlsomme tilfælde.