Anal fistel kirurgi: Procedurer, genoptræning og valg af rette tilgang

Kirurgisk håndtering balancere heling og kontinens

Persistente eller komplekse anale fistler kræver kirurgisk intervention. Valget af procedure balancerer **helingsrate** mod **sfinkterbevarelse** (kontinens) – en nyanceret beslutning, der kræver specialistekspertise.

Procedurer efter kompleksitet

  1. Fistulotomi (Lay Open): Incision af fistelgangen for at heling ved sekundær intention. Bedst for **lave, simple fistler** med minimal sfinkterinvolvering. Høy succes (90%+); lav inkontinensrisiko hvis <30% af ekstern sfinkter er skåret.
  2. Fistulektomi: Udskæring af hele gangen plus indre åbning med primær eller sekundær lukning. Høyere succes end fistulotomi, men mere vævstab; undgå hvis sfinkter involveret.
  3. LIFT (Ligation of Intersphincteric Fistula Tract): Identificer gang i intersfinkterisk plan; ligatur og luk indre åbning. Sfinkter-besparende; succes 60–95%. Foretrukket for **transsfinkteriske fistler**.
  4. Advancement Flap (Slimhud/Hud): Mobiliser sundt væv til at dække indre åbning. Sfinkter-besparende; for komplekse/høje fistler. Succes 70–90%; risiko for flap-mislykning.
  5. Seton-drainering (stadieret): Silicone/silk løkke gennem gang fremmer fibrose og kontrollerer sepsis. Forudsætning for definitiv reparation (LIFT, flap) eller langsigtet palliativ option.
  6. Nye teknikker: VAAFT, FiLaC, OTSC – endoskopiske, laser og klip-tilgange med opkommende data.

Postoperativ pleje

  • Sitz-bade, afføring, analgetika
  • Opfølgning for sårheling og kontinens-vurdering

En kolorektal kirurg skærer tilgangen til den specifikke fistel-anatomi og patientens prioriteringer vedrørende heling versus kontinensbevarelse.

Inflammatorisk tarmsygdom (IBD)