Crohns sygdom: Et patologisk overblik
Crohns sygdom er en kronisk, transmural inflammatorisk tarmsygdom (IBD), der kan påvirke ethvert segment af GI-trakten fra mund til anus, med prædilektion for terminal ileum og proximalt colon. Den karakteriseres ved diskontinuerlige (skip) læser, granulomatøs inflammation og høj benægtelse for komplikationer – stenoser, fistler, abscesser.
Patologiske kemmerkmærker
Makroskopiske træk
- Segmental involvering: "Skip-læser" – inflamerede segmenter adskilt af normal mucosa.
- Stenpebble-udseende: Ødematøs mucosa skåret af dybe longitudinale og tværgående ulcera.
- Krybende fedt: Mesenterielt fedt der vikler sig om serosa (patognomonisk).
- Stenoser: Fibrotisk forsnævring fra kronisk inflammation → ileus.
- Fistler: Transmural penetration → entero-enterisk, enterokutant, enterovesikale, perianale.
- Abscesser: Intraabdominale eller perianale.
Mikroskopiske træk
- Transmural inflammation: Alle lag (mucosa → serosa) involveret; adskiller fra ulcerøs colitis (kun mucosa).
- Ikke-kaserende granulomer: Til stede i 30–50 % af resektioner; epiteloide histiocyter ± flerkjernede gigantceller; ikke specifikke (også ved TB, sarkoidose, fremmed legeme).
- Arkitektonisk forvridning: Krypt-forgrening, atrofi, basal plasmacytose.
- Neural hyperplasi: Hypertrofierede nervetrunke i submukosa/serosa – bidrager til smerter/dysmotilitet.
Kliniske fenotyper (Montreal-klassifikation)
| Kategori | Subtyper |
|---|---|
| Alder ved diagnose (A) | A1: <17 år; A2: 17–40 år; A3: >40 år |
| Lokalisation (L) | L1: Ileal; L2: Kolon; L3: Ileokolon; L4: Øvre GI (modifier) |
| Adfærd (B) | B1: Ikke-stenoserende, ikke-penetrerende; B2: Stenoserende; B3: Penetrerende; p: Perianal modifier |
Komplikationer
- Intestinale: Ileus (stenose), perforation, fistel, absces, blødning, malignitet (tyndtarmsadenokarcinom, colorectal cancer).
- Ekstra-intestinale (EIM'er): Artritis (perifer/aksial), erythema nodosum, pyoderma gangraenosum, uveitis, PSC, osteoporose, nyresten.
- Næringsmæssige: Jern/B12/D-mangel, protein-tabende enteropati, væksthæmning hos børn.
Behandlings-paradigme
- Induktion: Kortikosteroider (budesonid til ileocekal), eksklusiv enteral ernæring (pædiatri), anti-TNF/vedolizumab/ustekinumab ved moderat-alvorlig.
- Vedligeholdelse: Immunmodulatorer (azathioprin/6-MP, methotrexat), biologika, JAK-hæmmere (upadacitinib).
- Kirurgi: Stenoseplastik, resektion-anastomose, fistel-reparation, absces-drainage; ikke kurativ (recidiv ved anastomose almindeligt).
- Overvågning: Fekal kalprotektin, CRP, billeddiagnostik (MRE, CTE), endoskopi.
Ætiopatogenese (Nuværende model)
Genetisk sårbarhed (NOD2, ATG16L1, IL23R, >200 lokus) + miljømæssige udløsere (rygning, antibiotika, kost, mikrobiom) → dysreguleret indfødt/opnået immunitet → Th1/Th17-medieret kronisk inflammation → vævsdestruktion.
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD)
- Forståelse af ulcerøs colitis: Håndtering og remissionsstrategier
- Melena: Sorte teer-lignende afføring der indikerer øvre GI-blødning
- Celiaki hos indianere: Forståelse af sammenhængen
- Naturlige tilgange til håndtering af Crohns sygdom
- Ulcerøs Kolitis: Symptomer, Diagnostik, Behandling og Langtidsperspektiv
- Imitrex (Sumatriptan) og mad: Kan du tage det på en tom mave?
- Divertikulitt vs. colitt: Vigtige forskelle i årsager, symptomer og behandling
