Analgetika: Klassifikation, mekanismer, bivirkninger og sikker forskrivning

Analgetika er lægemidler, der lindrer smerte uden at forårsage bevidsthedstab. De falder i to store klasser.

1. Ikke-opioid analgetika

Lægemiddel	Mekanisme	Vigtige anvendelser	Majeure risici
Paracetamol	Central COX-hæmning, svag perifer	Let-moderat smerte, feber	Hepatotoksicitet (>4 g/dag, alkohol)
NSAID (ibuprofen, naproxen, celecoxib)	COX-1/2 hæmning → ↓ prostaglandiner	Inflammatorisk smerte, dysmenoré	GI-blødning, renal, CV (ikke-selektive), trombocyt-hæmning

2. Opioid analgetika

Lægemiddel	Receptor	Typisk anvendelse	Vigtige risici
Morphin, hydromorfon, oxycodon	μ-agonist	Alvorlig akut, kræft, palliativ	Respiratorisk depression, sedering, forstoppelse, OUD, hyperalgese
Tramadol, tapentadol	μ + NA/5-HT genoptag hæmning	Moderat-alvorlig	Krampferisiko, serotoninsyndrom
Buprenorphin	Partiel μ-agonist / κ-antagonist	Kronisk smerte, OUD	Loft respiratorisk effekt; QTc (høj dosis)

Adjuvante analgetika

• Gabapentinoider (neuropatisk), TCAer, SNRIer, kortikosteroider, topisk lidokain/kapsaicin, cannabinoider.

Sikre forskrivningsprincipper

1. WHO-trappe (trinvise) eller multimodal tilgang.
2. Laveste effektive dosis, korteste varighed.
3. Vurder risiko (ORT, COMM), PDMP-tjek, informeret samtykke, behandlingsaftale for opioider.
4. Overvåg funktion, smertescores, afvigende adfærd.
5. Naloxon med-forskrivning hvis risikofaktorer.
6. Nyr/lever dosisjustering.

Multimodale regimen reducerer opioid-eksponering og forbedrer resultater.